Beroemte citater og historier fra vores tur!

Upserne paa turen:

1. Mia: jeg forstaar ikke du gider fluefiske hvad sjovt er der i at fange fluer??

2. Vi sidder og kigger op paa maanen og Morten insisterer paa at maanen altid skinner gennem skyerne... hmm goer solen saa ogsaa?

3. Vi sidder paa hostlet og Mia siger til Morten: "Ej en fed kasket" Morten kigger. Mia siger igen: "forstaar du den ikke?" Morten: "Jeg gider ikke kigge for han kigger underligt paa mig?"
Da Morten var gaaet begyndte de to personer at snakke dansk... ups...

4. Trine siger helt serioest at der er lang tid siden hun har faaet noget til den soedetand. Der er ikke billeder af alt det hun har spist, meeen hun har hvertfald faaet baade is og cookie til morgenmad mere end engang...

Citater der er sagt om lille DK:

1. Mucho frio!! (meget koldt)
2. Copenhagen!!
3. Vi er fra danmark... okay jeg har vaeret i Stockholm!?
4. Danmark???!! hmm... hvor ligger det?
5. Saa hvad laver i udover at staa paa ski?
6. Hvad snakker I i DK?? Tysk, engelsk?
7. Hvilken moentfod har i??
8. Er i fra Rusland?

- Alt i Alt fandt vi ud af at der ikke er mange der overhovedet ved at Danmark eksisterer.....

Ting andre har sagt:

1."I am just here for the Tango!"

2. Do you have a car because that is NOT walking distance....
(intet i Amerika er walking distance. hvis det tager mindre end en time at gaa saa behoeves vi ikke en taxa...)

3. There is nothing in The everglades only animals and nature!! - det er derfor vi tager derhen....
4. That is a white womans walk!

5. That' s too dangerous baby!! (de havde ikke vekslepenge i bussen)

6. Are you giving me attitude?
(manden vi havde betalt for at hente os var 45 minutter forsinket og blev sur da vi spurgte hvor han blev af)

Playe del Carmen - Tulum - Chitzen Itza - og snart hjem

Efter vi har faet fikse vores flybilletter har vi haft en masse tid til at slappe af. Efter Xel-ha dagen, tog vi en dag, ved stranden i Playa del Carmen. Stranden her er rigtig laekker, og vi bor kun 300 meter fra den. Og 50m fra gaagaden. Efter en dejlig dag ved stranden, stod de kommende dage paa ture og afslapning. Foerste tur gik til Tulum, som betyder "mur" Paa maya-sprog. Tulum er en gammel Maya by som ligger helt ud til det Carribiske hav. Byen er ikke saa stor, men alligevel ret imponerende da det er utroligt hvordan de har bygget saa store huse og templer, uden heste og andre redskaber. Vi tog en shuttlebus tidligt om morgenen, og koerte godt og vel en times tid. Da vi kom frem, var det foerste som slog os, varmen! Det var utroligt varmt! Isaer Mia maatte gaa rundt i Bikini for at holde det ud. 33 - 38 grader lyder ikke af meget, men med den fugtighed som er her, er det umuligt for kroppen af afgive sin varme. Udover de flotte bygninger er tulum ogsaa kendt for sine beroemte strande. Isaer den ved Ruinerne er laekker, og vi valgte ogsaa lige at tilbringe en time eller to der. Vi havde medbragt lidt broed, samt lidt tomat osv. som frokost. Hen ved 5tiden tog vi en shuttle hjem igen til Playa del carmen, hvor resten af aftenen bare loed paa afslapning og chillin rundt i byen. Saelgerne her er dog ret aggresive, og prover naermest at hive os ind i deres butikker. Og hver gang vi siger "nej tak" prover de at saelge os noget andet.. Bl.a. Hash og Hashpiber lokker de med.
De to kommende dage efter tulum-turen, lavede vi ikke saa meget andet end strand, og afslapning saa det er ikke saa spaendende. Men efter de to dage gik turen til en af Yucatan-oens mest besoegte steder, som ogsaa er et af verdens nye 7 vidundere. Nemlig Chitzen Itza og Kulkunkan pyramiden.
Vi skulle med bussen fra busstationen kl 8 om morgenen, som er ret tidligt iforhold til den daarlige doegnrytme vi har faet. Vi har ellers vaeret gode til at komme op om morgenen, men naar hovedt begynder at vende sig til det skal hjem til dk, begynder kroppen ogsaa. Det maa vaere forklaringen. Hjem og sove laenge i en dejlig dansk seng med dyne, er noget af det vi har savnet. I snart 5 maaneder har vi sovet med lanner og soveposer.
Vi koerte med bussen i godt 4 timer, hvor vi dog begge lige fik en morfar. Efter den lange tur ankom vi til Ruin-komplekset, og vi fandt os en guide til 80 kr. pr. mand for en to timers rund tur. Selvom om Morten har vaeret her foer, er det meget godt lige at faa genopfrisket alle de mange detaljer omkring det hele. Det var en rigtig god tur rundt, dog var vores guide lidt svaer at forstaa da hans engelsk ikke var helt optimalt. Igen var det rigtig varmt og fygtigt, men heldigvis var det overskyet. Hvis solen havde vaeret paa var vi blevet stegt. Kl 16.30 tog vi bussen mod Playa del carmen, som igen var en "dejlig" lang tur. Da vi kom hjem kl 9 orkede vi ikke at lave mad, som vi ellers havde gjort. Vi havde ogsaa aftalt at vi skulle proeve noget rigtigt mexicansk mad en af dagene, saa det blev den dag. Vi fandt et rigtig hyggeligt sted, hvor nogle lokale tykke smaa maend havde klaedt sig ud i mexicanske nationalt dragte, og sang sange man forbinder med Mexico. "La bugaratia... Det er mexicaner spansk...." osv.
De kommende to dage efter brugte vi igen paa strand og afslapning. Da vi ogsaa gerne vil have den rigtig koloer inde vi kommer hjem, til den forhaabentlige gode og varme danske sommer.
Inde vi tager hjem. d. 7 Juni kl ca. 14 skal vi dog lige besoege Isla Mujeres. Saa det bliver Imorgen d. 6. Vi har udskudt og udskudt det, da vi simpelhent ikke orker at rejse rundt mere, men det skal vaere imorgen.
Vi glaeder os begge ikke til den lange tur hjem. Det bliver en naeste 24 timers rejse med to mellemlandinger. Foerst i Mexico City og Derefter i Charles de guelle. Derudover har der vaeret saa meget omkring Air France og flystyrtet paa ruten mellem Rio og CDG, som goer os endnu mere nervoes. At vi har floejet 9 gange er ikke til at forstaa. Vi har faet koebt det sidste og glaeders os begge til at komme hjem nu, og se famile og venner. Vi har vaeret afsted laenge, og haft en fantastisk god tur. En oplevelse for livet og vi har oplevet saa meget. Lige fra det Sydlige Argentina, til Metropolisen NY i USA. Vi har set alt lige fra Pingviner i syd, til Anakondaer i Brasiliens sumpomraader til Hajer i Belize. Vi har danset alt fra Tango, Samba, Salsa til et af pop-historiens stoerste drengebands: Backstreets boys. Vi har spist alt fra Argentiske boeffer til burgers paa amerikanske Hooters. Under vores rejse har vi koebt og set filme som Hulk, indiana Jones osv. Hvor filmene foregaar og er blevet optaget alle de beroemte steder vi har vaeret.
Vi har koert med argentiske busser(40 timer over 2 dage), koert med bolivianske toge(400 km paa 20 timer) til floejet med american Airlines.
Vi har set atlanderhavet, stillehavet, det Carribiske hav. Vi har rejst igennem 3 kontinenter, syd-, mellem, og nordamerika......
Og nu skal vi hjem...! Man har en blandet foelelse til det, man glaeder sig baade, og vil gerne blive! Men vi er begge to blevet saa glade for at rejse, at en ting ved vi. Der venter mange nye og spaendende rejser paa os ude i fremtiden..

Orlando - Playa del Carmen

Efter kun 2 dage i Everglades bestilte vi nogle billetter med Greyhound til Orlando. I og med det er Greyhound vidste vi der ville gaa noget galt, men vi proevede at goere alt for at det skulle gaa gladt. Vi printede de elektroniske billetter ud, som vi skulle bytte til vores busbilletter ved stationen(vi laver ikke samme fejl to gange!). Vi tog afsted i god tid, da der ogsaa stod vi skulle vaere der en time foer. Da vi ankom til "busstationen" var der kun et skilt hvor der stod greyhound paa. Ved siden af laa en tank, og mens Morten hentede Mac til de sultne, gik Mia ind med de elektroniske billetter og spurgte og det var Greyhound stationen. Manden, sagde "ja det er det" og ellers ikke mere. Da bussen saa endelig kom, var busmanden rigtig sur, over vi ikke havde byttet vores elektroniske billetter til busbilletter, og Mia som desvaerre stod med billetterne fik en ordentlig sviner. Vi maa sige vi har savnet venlighed her i USA!(lufthavenen, washington, NY og nu Miami!, ja i alle de byer vi har vaeret i) Men vi kom med bussen og skulle skifte bus i Miami by. Vi koerte hele natten, og man maa sige Greyhound her i USA ikke er for boern. I bussen var toppen af poppen af maerkelige mennesker. Isaer Trine og Mia blev bange for en sort mand, uden taender, der pludeselig stak hovedt helt hen i hovedet paa dem og sagde "Excuse meee" og "Damnnn". Paa hver sit tidspunkt i loebet af natten. Heldigvis kunne vi ikke stoppe tiden, og vi er iforhold til Trine og Josefine heldigvis gode til at koere i bus om natten, saa da kl. slog 5.30 ankom vi til Orlando. Vi fandt en Taxa og koerte ud til Imperial Swan Hotel. Hotellet var overraskende billigt. Vi betalte under 10 USD pr. person pr. nat for 4 mands rum, med aircondition, stort badevaerelse, 2 dobbelsenge og et koeleskab. Da Trine og Josefine ikke fik sovet saerlig meget, og vi er gode til at sove, besluttede vi os at faa en morfar. Morfaren blev dog til 8 timer og vi stod foerst op kl 2.30. Da vejret var godt tog vi en tur til poolen, og om aftenen tog vi hen til City walk for at faa lidt mad. Det skal lige siges alt mad her i USA er junkfood. Der er ikke koekken paa nogle hostel/hoteller her i Orlando, og ordentlig mad er for dyrt! Dagen efter stod dagen paa Universial Studio. Universial studios er delt op til to forlystelses parker. Selve Univ. Stu. og Island of adventure. Da vi gerne vil proeve lidt af det vilde koebt vi et to dags kort for 110 dollars, for at proeve begge parker. Alt det vilde var i Island of adventure, som ventede til dagen efter, mens Trine og Josefine tog i Magic Kingdom i Disneyland.. Magic Kingdom er nok stadig for vildt til Trine :). Alt i alt havde vi en rigtig hyggelig dag i Univ. S. og vejret var rigtig godt! Vi fik smagt "dippin´ dots" og proevede de forskellige forlystelse, hvis ambiente var fra forskellige film. Lige fra Simpsons til Jaws(doedens gab)!
Dagen efter splittede vi op og vi tog i hver sin park. Desvaerre var vejret ikke godt, og det var begyndelsen paa 8 dages regnvejr. Det er ikke sjovt at vaere paa ferie naar Florida oplever dens mest regnfulde dag i Maj nogensinde! Vi fandt vores regnslag frem, desvaerre lukkede alle forlystelserne pga. sikkerheds maessige aarsager, indtil regnen stoppede... Og der gik lang tid. Alle folk tog hjem og vi var ogsaa ved at miste haabet! Men heldigvis efter et par timer, to cookies og et chokolade aeble, klarede det op. Og nu var det pludeselig dejligt der ikke var nogle folk. Vi havde begge fra vores erfaringer i Disney land Paris oplevet kaempe koer, men nu var koer max. 10 min. Saa vi fik proevet alt det vilde: Hulk, Dragon duelling, Jurrassic Park, Spidermand osv. Da vi kom hjem og fik slappet af tog vi i biffen og saa "Engle og daemoner" Vi blev dog begge meget skuffede da vi lige havde laest bogen.
D. 19/5 tog vi saa allesammen i Disney land, i Parken disney hollywood. Det regnede, men vi fik set en masse disney ting og det var rigtig hyggeligt! Man kan godt maerke man er ved at vaere for gammel til disneyland, dog synes Morten det var sjovt at proeve starwars forlystelsen som han graed i, da han var 4 aar. Og det var endnu sjovere at Trine ikke turde proeve den. Vi fik set alt lige fra Mickey Mouse til Star wars og Pirats of Carrabien. Efter en lang og vaad dag tog vi hjem for at faa varmen og toert toej paa.
De kommende dage efter disney land stod paa: afslapning, regnvejr, shopping, regnvejr, og biografture. Biografbilletter er utrolig billige her iforhold til DK saa vi fik set 3 biograffilm.
Dog 3 dage foer afrejse fik vi en rigtig rigtig rigtig skidt email fra Jysk. Vores fly Cancun - Havana var blevet aflyst!! Hvad saa nu? Efter en masse snak med Jysk og Gauda, blev vi enige om at tage til Cancun, ogsaa derfra flyve med et andet fly selskab, evt. Mexicana airlines. Efter et par gode, dog desvaerre regnfulde dage i Orlando tog vi toget tilbage til Miami. Vi ankom til Miami ved 6 tiden og kunne ikke forstaa hvorfor der var saa mange mennesker og biler. Vi fandt dog ud af at vi kom lige paa en af de travleste dage i hele aaret, nemlig Memorial day. Alle holdte fri mandag tirsdag, saa Soendag var store "Party" day! og selvfoelgelig var alle priser skruet i vejret, og plads var der ikke meget af. Saa vi maatte dele et hotelvaerelse til naesten 40 dollars pr mand. Argghh..!! Vi fik hurtigt lagt vores ting for at gaa og faa noget at spise(vores sidste middag sammen). Imens vi gik blev vi enige om at vi aldrig nogensinde havde set saa mange "gangsters" foer. Og her er det rigtige gangsters. Kun sorte mennesker, guldtaender, guldkaeder og KAEMPE biler! Isaer Mia og Trine fik opmaerksomhed, med deres hvide/ i deres egne oejne, brune farve.
D. 26 Maj tog vi flyet til lufthavenen kl 9.30 og kom hurtig igennem sikkerhedstjekket. Flyveturen til Cancun gik staerkt, og vi haabede paa vi hurtigt kunne faa en afklaring paa alt det cirkus-halloj vi var midt i. Vi ville foerst snakke med Cubana, og hvis de ikke kunne flyve os ville vi koebe en billet ved Mexicana Airlines.. men men men.. Saa kunde-mindet, og informationsgivende cubana airlines var, havde de valgt at lukke alle deres kontoere i Mexico! Personalet fra de omliggende flysselskaber havde sagt de ikke havde set dem i flere uger. Og mexicaner airlines var ikke til meget hjaelp, da de ikke floej til Cuba, og ikke vidste hvornaar de gjorde det igen.. Vi stod saa med en hjemrejse fra Cuba, men kunne ikke komme dertil. Vi ringede saa til Gauda, Jysk og Air France for at faa hjaelp, men de sendte alle ·sorteper· videre "Jysk: ring til gauda, de vil helt sikkert gaa ind og refundere jeres penge. Gauda: det er jyskes ansvar. France Airlines: Flyver cubana ikke? i floej ikke mellem lima og guatemala city, gjorde i...?? Mia.. oehhh jo? hvad har det med det hele at goere." det vidste damen ved Air france ikke.
Vi var bogstavligtalt ved at gaa ud af vores gode skind. nogle maa fiske op med nogle penge her, eller i det mindste maa Air Frace gaa ind og give os en ny flybillet. Det var 2. dag vi brugte paa at faa vores hjemrejse paa plads, og vi tog nu det tunge skoedts, de sorte djaevle, de onde midler ogsaa kaldet plageaanderne i brug... nemlig Per og Hanne!! Morten fik snakket med Hanne og forklaret hende situationen. Hanne lovede hun vil ringe til Air France naar kontoret aabnede. Hun ville skrive en SMS til os naar vi stod op og skrive hvad hun fandt ud af. Da vi saa vaagnede fik Morten en SMS "Har ordnet det med billetterne" og da Morten tjekkede sin mail, havde Air France sendt 2 nye elektroniske billetter. Hjemrejsenden hedder nu: Cancun - Mexico city - CDG - CPH. Vi maa sige mange tak til Per og Hanne!! og hvis de er heldige faar de en souvenir iform af en aabnet og halv tom M&Ms pose.. :)(internt)..
Nu kan vi endelig slappe af, og nyde vores sidste dage her i dette skoenne land. Idag var vi i Xel-ha, som er en lagune park. Vi blev lidt overrasket over prisen, som ikke var den samme som for 10 aar siden da Morten var der, men tilgengaeld var alt indkludret. Mad, drinks, sodavand, snorkeludstyr, svoemmeudstyr, haandklaeder osv. Det var en rigtig hyggelig dag og vi fik svoemmet med delfiner som var et af Mias store oensker. I alt havde vi 45 min sammen med dem i bassinet, hvor de lavede alt lige fra at hoppe over os til at loefte os ved foedderne. Det lyder vildt, men se vores billeder for beviserne!

Washington- New York- Miami- Everglades

Puha det er laaang tid siden vi har skrevet sidst, men tingene er bare gaaet saa staerkt saa vi har ikke kunne naa det.
Vi tog videre til New York d. 7 maj med et busselskab der hedder Greyhound. Vi ahvde dog nogle problemer med vores billetter og det endte med vi blev noedt til at koebe nogle nye, men vi kom dog med bussen. Det tog omkring 4 timer at komme til New York og det var heldigvis ret billigt. Da der er ikke er mange hostels paa Manhatten og dem der endelig er, de er meget dyre saa vi bookede et hostel i Brooklyn til rimelige penge. Den foerste dag kiggede vi os lidt omkring i byen og fandt ud af hvordan metrosystemet virkede. Vi fik ogsaa kigget lidt i butikker bl.a. Macys som er en kaempe butik med 9 etagter. Vi droppede det hurtigt da vi begge for vild:)
Vi havde alt i alt 3 hele dage i New York saa vi ville bruge dagene saa godt vi kunne. Naeste dag stod vi op kl. 9, koebte noget morgenmad som vi ville spise paa Ellis island. Det droppede vi hurtigt for koen var kaempe da vi kom ned til havnen. Vi skyndte os at spise maden og koebte billetter baade til Ellis island og til the statue of liberty island. Det var en rigtig god dag og vejret var dejligt. Ellis island var utrolig spaendende og laererig. Da klokken blev 5 bestemte vi os for at de var paa tide at komme videre. Fra baaden gik vi fra Lower Manhatten til Middel Manhatten hvor vi fik set Ground Zero og Wall Street(lige noget for Morten). Det var en lang tur og vores ben var helt smadret. Da klokken blev 9 tog vi metroen hjem. Der blev dog ogsaa shoppet lidt den dag. Mia koebte det ur hun havde kigget paa i et stykke tid.
Dag 2 spiste vi vores morgenmad i central park. Det var en flot park med masser af mennesker der loeb og cyklede rundt. Et rigtig hyggeligt sted. Vi tog videre ind i byens centrum for at se Times Square. Paa vejen derhen saa vi en kaempe M&M butik paa 3 etager med alt hvad hjertet begaere. Vi skyndte os dog hurigt videre og fandt det sted hvor David Letterman holder sine shows. Vi kunne vaere med i en lodtraekning hvor vi kunne vaere publikum til en af hans shows. Vi var uheldigvis ikke i New York paa det tidspunkt. Da vi kom til Times Square blev vi blaendet af lys. Der var neonlys overalt med diverse reklamer. Efter vi havde set alt hvad der var og se og efter vi havde shoppet lidt... for meget.... gik vi hen til Middel Manhatten hvor vi tog op i Empire stat building. Fra The Emipre state building kunne man se ud over hele NY. Det var dog lidt aergeligt at vejret ikke var helt optimalt, men man kunne stadig godt ane hvor de forskellige steder var placeret.
Dag 3 var den sidste dag og vi manglede heller ikke at se meget af NY. Vi startede med morgenmad som vi koebte i supermarkedet, som saa mange gange foer og tog til Upper Manhatten. Efter noget tid fandt vi John Lennons hus og mindesmaerke, som laa i Central park. Efter at have set os omkring gik vi endnu en gang ned mod vores yndlingsgade 34 street for at shoppe lidt. Efter en lang dag gik vi mod China Town, som var vildt skuffende.Vi havde forventet det ligende det man saa i filmene. Hvor det naesten foelels som om man gaar i Kina. Det var ikke meget anderledes end de andre steder i NY. Det eneste der var anderledes var at det meste stod paa kinesisk. Efter vi havde spist blev vi noedt til at tage tilbage til Ground Zero for at faa printet vores flybilltter paa Burger King. Her i USA har alle baerbar saa det var svaert at finde en netcafe. Som sagt ikke et backpacker land. Da havde vi gaaet fra Upper Manhatten til Lower Manhatten. Det var en lang tur!! Da vi havde faaet printet vores billetter besluttede vi os at tage tilbage til Times Square for lige at se det endnu engang. Da vi gik ned af gaden saa Mia pludeslig Morgan Freeman eller gjorde hun?? Da vi kom taettere paa saa vi det var en voks dukke. Da Mia aldrig havde vaeret paa et vokskabinet tog vi derind. Det var sjovt og en god afslutning i NY, saa fik vi alligevel set nogle kendte:) Da vi kom ud var der en kaempe koe overfor, BB king spillede i byen. Vi gik paa mac fik en milk shake og tog hjem. Det havde vaeret nogle gode lange dag i NY.
D. 11 stod vi op kl. 5 om morgenen da vi skulle flyve kl. 8 til Philidelphia. Vi sparede flere hundrede kroner ved at tage en mellemlanding i Phili. Det kostede os 80 dollars med mellemlanding uden mellemlanding kostede det 240 dollars. Morten var dog ikke meget for at flyve med et Dash fly da vi havde hoert saa mange daarlige ting om dem i DK. Der skete dog ikke noget, men en uge senere hoerte vi om et Dash fly fra NY som havde mistet det ene hjul ved landing. Vi var i Miami kl. 4 og skulle moedes med Trine og hendes soester ved hostlet. Da vi kom gik vi ud og fik en pizza og en sodavand. Ellers gik dagen med at kigge rundt i Miami og lede efter den kendte Miami Ink(beroemt serie i Dk omkring nogle tatovoere). Om aftenen handlede vi ind og lavde mad. Ellers gik resten af aftenen med at spille kort. Vi fik ogsaa nogle oel. da vi andre var for unge til at koebe oel maatte det blive josephine der stod for det indkoeb. I USA maa man ikke drikke offentligt saa da vi sad udenfor og spillede kort lokkede vi nogle skumle typer til. Der var baade nogle der spurgte om vi ikke ville give en oel, selvom han ikke ligenede en der traengte til flere. Nogle der ville hoere om vi ville have noget hash og diverse andre stoffer. Vi takkede dog paent nej tak og spillede videre. De var ikke ubehagelige paa nogle maader og vi fik os et godt grin:)
D. 12 tog vi ned til stranden for at nyde det dejlige vejr. Miami beach har nok den bedste strand Morten og Mia har set paa vores tur. Stranden og vandet er laekkert, koralblaat hav og hvidt sand. Efter vi havde badet lidt tog vi bussen ind til DownTown. Der var ikke meget at se saa vi tog et smut paa wendys og tog derefter hjem. Vi var efterhaanden blevet hajer til vist og spillede det hver aften. Det var hyggeligt at sidde udenfor og nyde aftenen med hinanden og et godt kortspil.
D. 14 tog vi til The Everglades. det var en lang tur, men det kostede os kun 2.5 dollars. Vi fandt et rigtig hippie hostel hvor vaerten stadig sagde groovy. Vi boede paa vaerelse med 3 andre fyre. Trine og Josephine var dog lidt overrasket, men vi tror de synes det var meget sjovt at proeve. Allerede samme dag tog vi til alligator farm sammen med en koreaner med bil;)
Han var saa venlig at koere os derud, koere os til Wall Mart for at handle og komme og hente os igen. Da Mia havde koebt sex and the city i NY.. selvfoelgelig... var hun glad for at se det store fladskaerms tv. Trine og Mia sad og saa sex and the city hele aftenen sammen med to andre gamle hippier fra hostlet. Morten var paa nettet og Josephine laeste bog.
Dagen efter lejede vi nogle cykler af hostelet. Planen var at cykle rundt i The Everglades. Vi saa en masse krokodiller det var en god tur med godt vejr. Dagen derfra skulle blive kraevende for os alle.

Belize City - Miami - Washington DC

Vi stod op kl. 5 om morgenen da vi skulle med baaden kl. 6.30. Vi fik pakket alle vores ting sammen og var klar til at tage til:"The land of opportunities". Det tog omkring 1 time med baaden fra Cayer Caulker til Belize City. Da vi kom splittede vi en taxa med 3 andre turister som ogsaa skulle til lufthavnen. En af turisterne var i godt humoer og betalte vores billetter saa der sparede vi lige 100 kr:) det er dejligt at rejse med nogle der er lidt aeldre, det er ikke foerste gang vi oplever de er gavmilde ved saadan nogle unge rejsende som os:)
Vi kom til lufthavnen kl. 8 og vi skulle foerst flyve kl. 11.25. Vi fik kigget os lidt omkring selvom lufthavnen i Belize er meget lille. Vi fik ogsaa betalt Tax Fee som de dyrker meget i Syd og Mellem Amerika. Det kostede os lige 80 dollars tilsammen. Da vi fandt ud af vi skulle betale tax haevede vi nogle Belizian dollars. Da vi saa kom hen for at betale tog de kun imod US dollars... I deres eget land??... De har et sjovt penge system i Belize de bruger baade deres egne penge og US dollars. De bruger ikke nogle bank vekslekurser forholdet er bare 1:2. Hvis man betaler med en stor seddel faar man baade lidt US dollars og BZ dollars tilbage. Naa men vi maatte saa tilbage for at faa alle vores BZ dollars vekslet til US for at tage tilbage og betale vores Tax. Vi kom hurtigt ind i flyvet og var paa vej til Miami. Det var en utrolig dejligt tur med klar himmel saa vi baade kunne se Cuba og det lyseblaa vand ved Key west paa vejen. Vi kom kl. 3 om eftermiddagen og var lidt urolige omkring vores visum og indrejse i landet. Vi fandt hurtigt ud af at USa ikke er det nemmeste eller venligste land at komme ind i. For det foerste tager det enorm lang tid at komme igennem diverse sikkerheds checkpoints. Foerste stop var der hvor vi skulle have vores indrejse stempel. Der skulle vi svare paa en masse spoergsmaal ligefra hvor vi kom fra til hvor vi ville bo. Derudover skulle vi give aftryk af alle 10 fingre. Vi kom let igennem og der var ingen problemer med vores visum. Men men men.. da vi skulle igennem "department of homeland security" kunne Morten ikke komme igennem. Da vi ikke vidste hvor vi skulle bo valgte Morten ikke at skrive nogen adresse mens Mia bare skrev Miami. Da han kom hen til den flabede politibetjent og proevede at forklare situationen blev han moedt med en uhoeflig attitude. Han belv ved med at raabe Morten ind i hovedet som baade foelte sig utilpas og presset. "Hvor skal du bo? du skal bo et sted? hvor skal du bo". Da Morten stadig proevde at forklare ham hvordan det stod til blev han sendt bag i koeen igen:" du kan komme tilbage naar du har udfyldt feltet". Mia som allerede var gaaet igennem ville gaa tilbage for at hoere hvad der foregik. Da hun var paa vej tilbage blev hun stoppet af en betjent som spurgte hende hvor hun skulle hen. Der var ikke meget venlighed at komme efter og hun blev sendt videre med en ironisk kommentar: "Vi sender din kaereste i faengsel" Mia kiggede paa ham og sagde: "det er ikke sjovt", mens hun gik videre. Morten fik lov til at komme forrest i koeen. Denne gang sad der en ny mand og han ville igen vide hvor Morten skulle bo. Morten blev saa irriteret at han bare skrev New York og gik videre ogsaa blev han godtkendt??
De har godt styr paa os, Mia er i Miami, Morten er i New York... men vi befinder os i Washington!!
Efter den lille episode tog vi en shuttel bus til vores hostel, som laa lige midt i centrum.
Miami var lige som vi havde forstillet os med palmer, store biler, hvide skyskrapere og masser af sol:)
Vi fandt vores hostel som var billigt i forhold til andre hostels og beliggenheden, men dyrt i forhold til Syd og Mellem Amerika. Resten af dagen af dagen brugte vi paa at gaa rundt i byen og kigge os lidt omkring. Vi blev begge to enige om at her var ikke helt daarligt:) Dagen efter skulle vi dog tidligt op da vi skulle flyve til Washington DC kl. 9.40 om morgenen. Da vi havde set hvor stor lufthavnen var ville vi gerne afsted i god tid. Mia delte vaerelse med nogle fyre(de eneste to seng der var tilbage var i hver sit rum), som havde lejet en bil og skulle naa et fly kl. 8 dagen efter. Vi var saa heldige at vi kunne faa et lift ogsaa sparede vi de penge(minimum 32 dollars)
Flyturen til Washington var haard og der var meget turbulens, men vi klarede den. Da vi kom til Ronald Reagan lufthavnen stod det ned i stive staenger. Vi havde fundet ud af hvor vi ville bo og tog metroen derud. Da vi stod af ved vores stop var vi de eneste hvide. Ikke for at vaere doemmende, men vi antog at vi var i et BAD NEIGHBORHOOD! Saa vi tog metoen tilbage til byen. Det foerste hostel vi fandt kostede 45 dollars per person!! Mia var ved at falde ned af stolen og forslog enda at vi gerne ville dele en seng hvis det var muligt. Der var ingen diskussion og vi tog videre. Det regnede, vi var traette og havde ikke faaet noget at spise siden kl. 6 om morgenen saa humoeret var ikke i top. Vi ledte i en time efter et andet hostel indtil vi gav op og tog tilbage til det andet hostel. Vi betalte de 45 dollars hver og fik hver vores vaereslse. Det er anden gang vi stoeder paa et hostel her i Amerika hvor der er pige og drenge vaerelser... lidt traels... hvem skal have vaekkeuret??:) og kan man stole paa at den anden kommer op??
Hostelet laa heldigvis lige i centrum af washington(10min gang til det hvide hus og 15 min til The National Mall, og nej det er ikke et indkoebscenter som Mia troede. Det er der hvor alle de amerikanske monumenter staar f.eks. Lincoln, Vietnam and - Korean veterans memorial osv.)saa vi brugte dagen paa at se os lidt omkring. Washington var meget anderledes end Miami her er flok mere sufistikerede. Vi fik hurtigt et indtryk af at dette er en by hvor der bliver taget vigtige beslutninger og at her bor en masse vigtige personer. Det har vi bl.a. oplevet to gange. Store hovedegader bliver spaerret af, en masse politibiler koere igennem gaden efterfulgt af en masse identiske sortebiler med tonede ruder. Naar vi spurgte politiet hvad der skete ville de ikke sige hvilken person\personer som kom til byen.
Da vi kun har 3 dage her i Washington bliver vi noedt til at bruge tiden fornuftigt. Den foerste dag saa vi det hvide hus, alle de store monumenter og et museum, som var utrolig spaendende det havde bl.a. Imax. Imax er hvor man viser en film i 3D. Man faar nogle briller paa som goer at det hele foelels virkligt.
Vi tog afsted fra hostelet kl. 10 om morgenen og var tilbage kl.8 saa det havde vaeret en god lang dag. Da hostelet var booket for det naeste lange stykke tid blev vi noedt til at finde et der laa ude for centrum. Her igen er vi delt op i et pige og et drenge rum. Her er dog rigtig hyggeligt og taet paa et dejlig stort indkoebscenter og Wendys;)

Antigua - El remate - Tikal - Caya Culker - Miami

Lang tid er det gaaet siden vi opdaterede bloggen, og der er sket meget!. Antigua er efterhaanden lang tid siden, men vi havde et rigtig godt ophold der. Vi var der i godt og vel 3 dage. Vi tog med en Chicken bus fra Guatemala City, som var en ret sjov oplevelse. Det var utroligt at se(og foele) hvor mange mennesker de kunne klemmes ind i saadan en gammel amerikansk skolebus. Vi kom til Antigua og fandt hurtigt et godt hostel, hvor vi kunne bo, Jungle Party :). Foerste dag brugte vi bare paa afslapning, gaa rundt i de brostensbelagte gader, og se paa de gamle forfaldne bygninger fra gammeltid. Om aftenen bestilte vi en vulkantur til vulkanen Pacaya.
Kl 2 naeste dag tog vi afsted mod Pacaya. I bussen var vi kun os, og et aeldre amerikansk par. Det var dog rigtig hyggeligt, og vi fik snakket en masse engelsk om lige fra rejser til verdens oekonomien. Da vi kom til Vulkanen var der omkring 2 timer vandring til lavaen. Vi gik og gik, og lige saa stille aendrede langskabet sig fra skov, til ingenting.. Kun vulkansten. Da vi kom til lavaen var vi lidt skuffede. Vi havde forventet en naermest flod af lava som strommede ned. Det eneste vi saa var lava som floed inde under klipperne. Men det var stadig en flot oplevelse.
Dagen efter havde vi bestilt en bus til Flores i den nordlige del af Mexico. Da vi skulle med bus hele natten, for at spare en overnatning havde vi betalt lidt ekstra for en luksusbus. Vi blev hentet for sent af shuttel bussen og blev koert til Guatemala City, hvor vi skulle med en stoerre bus. Bussen vi kom til var ikke noget at raabe hurra for. Det var nok en af de daarligste busser vi har koert med. Der var alt for meget aircondition i bussen, saa selv om vi havde troejer og sovepose med, froes vi. Vi faldte dog i soevn og blev vaekket kl 5, da vi var i Flores. Da bussen koerte videre havde vi travlt med at komme ud af bussen, saa Morten glemte sit roer med billeder han havde koebt i Peru(som vi dog fik fat i senere). Da vi kom ud af bussen var alt moerkt og lukket. Alle dem som stod af tog videre til en lille landsby taet paa Tikal som hedder El Remate. Ikke noget vi vidste noget om, men det loed meget godt, saa vi tog en impulsiv beslutning og tog med. Der var ca. 1 times koere tur til El Remate og undervejs stod solen op. Dejligt! Dog var der ikke meget i El remate og vi taenkte "Aaahh nej". Alligevel fandt vi et billigt sted hvor vi kunne sove, 30 kr pr nat. Dog var vaerelse ikke mere end et skur med en seng i.
Heldigvis laa vores vaerelse lige ned til en kaempe soe, hvor vandet var fantastiks rent og varmt. Saa resten af dagen brugte vi paa at slappe af.
Dagen efter havde vi aftalt vi blev hentet kl 7 om morgenen, og derefter blev koert til Tikal. I bussen var der en masse andre amerikanere.. (de var alle vegne!). Ved tikal kunne man koebe en rundvisning med en guide for 10 dollers. Da vi kom til tempel omraadet blev vi meget overrasket over hvor stort det var. Der var ogsaa en masse som ikke var udgravet. Den hoejeste pyramide var op til 70 meter! Byen havde vaeret mayernes hovedstad og der havde boet omkring 100.000 mennesker. Vi fik en god og laererig rundvisning, og fik taget en masse gode billeder. Da vi kom hjem brugte vi resten af dagen ved soen og fik en god nats soevn, da vi skulle op kl 5 dagen efter og med bussen mod Belize City.
Vi havde brugt alle vores gutemaliske penge, Quantzales(eller noget i den stil) og tog bussen mod belize. I en meget lille og sammenklemt bus. Vi havde laest vi ikke skulle betale noget for at rejse ud af landet eller for at rejse ind i Belize.. Men det skulle vi..! Og hvad goer man saa, naar man ingen penge har overhovedt, og der ingen ATM eller bank er. Vi maatte ydmygt spoerge nogle amerikanere om vi maatte laane nogle penge til at betale med. Det maatte vi heldigvis, og lige saa snart vi stoppede fandt Morten en ATM saa de kunne faa deres penge igen. Vi ankom til Belize city. Det var dog en maerkelig oplevelse. Byen lignede enhver anden Latinamerkiansk storby, men folk her var moerkere, folk lignede bob marley ang. toej og haar, og alt var paa engelsk!! vildt maerkeligt efter vi snart havde rejst rundt i 3 maaneder i spansktalende lande.
Vi broed os dog ikke saerlig meget om byen saa vi tog hurtigt videre mod oen Caya Caulker. En rigtig dykker/backpacker oe, med gader af sand, golfbiler og seafood :) En rigtig chilout oe som vi hurtigt forelskede os i :) Vi fandt et sted at bo, og gik ned til "the split" for at slappe af og bade. The split blev lavet af en orkan, og deler nu oen i 2. Det er ogsaa det eneste sted paa oen hvor der ikke er seagrass de foerste mange meter i strandkanten. 2 dage efter bookede vi en dykkertur til Ho Chan dykkerresevat. Vi sejlede med en sejlbaad derud, og havde 3 stops i alt. Et foer resevatet hvor der var mange smaa fisk, og hvor vi bl.a. saa en masse nurse sharks. Forst svoemmede vi over en som laa og sov nede i et hul i revet. Mia blev lidt bange, og skyndte sig videre "inde den vaagnede":) Men jo mere hun svoemmede vaek fra den, jo flere nurse sharks svoemmede vi over til. Tilsidst blev det for meget for hende. 123 saa var hun naesten over ved baaden. Morten skulle lige tage et par gode billeder af hajerne, og havde aldrig oplevet nogle forsvinde saa hurtigt som Mia. Mia var naermest hurtigere end Michael Phelps
Derudover besoegte vi Shark alley, fyldt med rokker og nurse sharks(det skal lige siges at Mia blev bedre ved 2. stop:)). Derudover saa vi alt lige fra Murraner og baracudaer til hummere.
Paa vejen hjem sad vi med benene udover og slappede af, mens vi saa solen gaa ned i det fjerne. Alt i alt en rigtig god tur.
Dagene efter brugte vi bare paa afslapning. Vi har faet svoemmet og loebet en masse og noed det dejlige tropiske vejr. Endnu uden regn!
Naeste stop paa vores rejse var oprindeligt Mexico, men efter det blevet ground zero for svine-influenzaen droppede vi det. Istedet tager vi til florida hvor der "endnu ikke" er nogle smittede. Her skal vi moede med Trine(Mias veninde) og hendes storsoester. Vi flyver fra Belize City d. 5 maj.

Puno - Nazca - Ica - Lima - Guatemala city

Planen gik ikke helt som forventet, for da vi kom til Puno blev Morten syg. Han laa i sengen det meste af dagen og vi regnede med han havde faaet madforgiftning. Som dagen skred frem fik Mia det ogsaa daarligt saa nu laa vi begge i sengen med feber, prutmave osv. Da vi ikke foelte vi havde tiden til at blive raske paa den naturlige maade ringede vi til laegen som gav os noget medicin. Selvom vi naesten var ovenpaa den naeste dag var planen alligevel oedelagt og vi kunne ikke naa til Bolivia for at se Titicaca soen fra den bolivianske side. Istedet tog vi en tur paa 3 timer paa Los Uros fra den Peruianske side. Det var en flot tur og vi saa en masse oer lavet af siv. Det var en spaendende oplevelse og et godt plaster paa saaret. Da vi ikke havde meget tid tog vi bussen naeste dag fra Puno til Nasca. Det var meningen vi skulle vaere i Nasca kl. 6 om morgenen. Kl. 5 blev vi vaekket af bussens stewardesse, som sagde at vi skulle pakke vores ting sammen. Da bussen stoppede blev vi sat af, som de enestes, i en lille by som vi troede var Nasca. Da vi spurgte en mand, hvor vi var henne og sagde at vi skulle til Nasca, sagde han at vi skulle tage den lokale bus 40 minutter tilbage af den vej vi kom fra. Da vi endelig var i Nasca fandt vi et hostel og indlogerede os. Vi vidste ikke helt hvorfor bussen satte os af i en anden by, om det var fordi bussen var tidligt paa den og vi var sovet over os, eller om de bare havde glemt os. Da vi alligevel var vaagne tog vi ud til lufthavnen for at bestille en flyvetur, saa vi kunne komme ud og se nasca linierne.
Der gik kun 30 min fra vi havde koebt billetterne til vi sad i flyet. Det var et meget lille fly med plads til 4 passagere inklusiv piloten. Morten som har flyskraek tog det meget paent og havde ingen problemer. Det var en flot tur, med en masse bjerge i baggrunden og linierne forneden. Der var masser af tid til at tage billeder, men puha man skulle ikke kigge for meget ned. Flyets vinge var lodret mod jorden mens vi tog billederne saa det var med at have tungen lige i munden. Det var en tur der var pengene vaerd. Da vi kom hjem havde Mia det daarligt efter flyvturen og maatte laegge sig en time. Efter vi havde slappet lidt af, gik vi en tur i byen for at faa lidt morgenmad. Det skal lige siges at det var dejlig varmt i Nasca saa det var helt sikkert noget vi noed efter mange dage med kolde dage og naetter. Vi bestemte os for ikke at sove i Nasca, men at tage en bus direkte videre til Ica. Vi tog bussen kl. 4 og var i Ica kl. 8 om aftenen. Da vi kom kunne vi intet se, men Mias mor havde fundet et laekkert sted udenfor Ica by, som de fleste backpackers tog hen, saa det gjorde vi ogsa. Det var et rigtig laekkert hostel/hotel med laekre vaerelser og en pool. Vi skyndte os op for at klaede om, for at faa en dukkert i den dejlige pool. Da vi vaagende om morgenen undrede det os at der var en masse sandbjerge omkring os. Vi vidste dog godt at der ville vaere sandbjerge for vi kom til Ica for at sandboarde, men vi vidste ikke at vores hotel laa i en oase. Vi havde booket en tur da vi kom til om morgenen. Vi stod op kl. 9(endelig en tur der ikke startede kl. 6 om morgenen:)) og tog afsted. Vi var omkring 6 mennesker som skulle afsted og da vi kom udenfor hotellet stod der den sejeste og sjoveste bil, som skulle koere os igennem sandbjergene. Det var virkelig en sjov tur, ligesom at koere i rutchebane op og ned hele tiden og han gav den gas:) Efter en halv time stopepde han og tog vores boards frem ogsaa var det ellers bare ned af bakkeren. Det var en sjov oplevelse og vi var helt sandet ind da vi var faerdige. Da vi kom hjem skulle vi tjekke ud kl. 12 saa vi pakkede vores ting og lagde os ned til poolen i nogle timer.... (vi kunne desvaerre ikke blive en dag ekstra selvom vi gerne ville)
Vi var heldige at finde en bus billet til Lima paa det rigtig tidspunkt ellers skulle vi have ventet i 3 timer ekstra. kl. 1.30 tog vi bussen til Lima bussen var dog 2 timer forsinket saa vi var der kl. 8 om aftenen. Vi havde ikke booket et hostel i forvejen saa vi vandrede rundt i Miraflores(Limas rige kvarter) for at finde et sted at overnatte. Vi fandt et fint sted og bestemte os for at blive der i 2 naetter.
Dagen efter tog vi paa lidt sightseeing i Lima by og fik set praesident bygningen, stadion, lidt forskellige kirker og byens plads. Ellers saa vi paa en masse butikker og gik en tur ned til kysten for at se havet igen.
Onsdag d. 15 April tog vi flyet kl. 12 til El salvador. Vi landede i El Salvador kl. 3 lokal tid(altsaa kl. 4) der skulle vi vente i 3 timer for at tage det sidste fly til Guatemala. Vi slog bl.a. tiden ihjel ved at kigge paa butikker, spille lidt nintendo wii og spise lidt subway. Turen til Guatemala gik staerkt, det tog 45 minutter. Vi havde booket et hostel i Guatemala, som ville komme og hente os. Efter 10 minutter og de stadig ikke var kommet fandt vi et andet sted hvor vi kunne bo ligesaa billigt men istedet for et rum med 7 andre fik vi et for os selv. Da vi skulle til at gaa ind i taxaen med ham fra det andet selvskab kom en ung fyr hen til os og spurgte om vi var Morten Petersen. Vi kiggede begge paa hinanden... pinligt... men vi blev noedt til at sige at vi troede de havde glemt os og at vi derfor havde fundet noget andet.
Vaerelset vi fik istedet for var bestemt ikke noget at raabe hurra for, men det var fint nok. vi skulle jo bare sove der.
Dog er vi begyndt at blive lidt traet af de spansk talende lande efter saa lang tid. de har meget svaert ved engelsk(ca 1% af alle vi moeder kan engelsk, skulle man tro. Saa de blabre bare loes og kigger derefter dumt paa en) og er meget uhjaelpsomme(de fleste). Det skal ogsaa siges at de er meget daarlige forretningsmennesker og er ret ligeglade med deres kunder. Der er ingen skam i at ringe sammen med veninden eller tjekke nyheder paa nettet naar der staar kunder og venter.
Der er saa mange ting her der er anderledes i Dk og nogle gange kan man godt forstaa at landende ikke fungerer helt optimalt. Det er dog en ogsaa en oplevelse i sig selv selvom det kan vaere haardt og stressende nogle gange. Imorgen(17.april) satser vi paa at fange en bus til Antigua. Det skulle vaere en rigtig flot by omgivet af vulkaner. Ellers er programmet ikke helt planlagt endnu. Dog satser vi paa en flyvetur mere(Guatemale City - Mexico city evt.) for at naa saa meget som muligt.

Planen 5. april - 15 april.

Efter vi kom hjem fra Inca trail har vi brugt 2 - 3 dage paa at slappe af. Vi har kigget lidt rundt i byen, bl.a. set Katedralen, og dens beromte sidste nadvern billed, samt shoppet lidt. Hostelet vi bor paa er ikke noget saerligt, vandet er dog varmt men der er ikke meget af det. men men,..
Planen for det sidste stykke tid i sydamerika lyder saadan: Mandag d. 6 april tager vi inka expressen til Puno. Turen er lidt dyre end med normale busser, men tilgengaeld stopper den ved en masse inkasites undervejs. Saa forhaabentlig bliver turen ikke saa lang. Fra Puna til Copacabana og lake titicaca, hvor vi skal besoege isla del sol, og maaske isla del "maane" :)
Efter lake titicaca tager vi mod nazca og ica. I Nazca skulle der vaere de beromte nazca-linier, men om de er et besoeg vaerd ved vi ikke helt endnu. Derefter Ica hvor en aktivitet som sandbording er populaert. Saa hvis alt gaar efter planen ankommer vi til Lima omkring d 13 - 14 April, og flyver derfra d. 15. Saa tid har vi ikke saa meget af.

Inka Trail - No pain no gain.

Vi kom til Cuzco kl. 8.15 om morgenen og ville tage en taxa til det hotel som vi synes loed bedst. Da vi kom ud fra lufthavenen tog vi som sagt en tax, soed som han var ringede taxamanden til det hostel vi havde bestemt os for, for at hoere om der var flere vaerelser ledige. Efter en lang samtale vendte hn sig om og sagde der ikke var flere vaerelser, men at han kendte et andet godt hotel. Da vi kom hen til hotellet, var det taxamanden der viste osrundt og gav os de papirer som vi skulle skrive under paa. Det var et fint hotel og vi blev der ogsaa, men vi var ikke helt sikker paa om det andet hotel, som vi havde planlagt at tage hen paa var booket.

Dagen i Cuzco brugte vi paa at slappe lidt af og gaa en tur ind til byen. Vi havde en aftale med vores guide kl. 7 om afteen som ville fortaelle os hvordan turen ville foregaa.

Cuzco by er rigtig flot og hyggeligt, med en kaempe plads i midten og en masse smaa sidegader emd butikker og restauranter. Vi fandt en rigtig laekker restaurant hvor vi fik noget dejligt mad. Noget vi virkelig havde savnet. Ellers gik dagen med at finde vandresko til Mia. Det var soendag og der var ikke mange butikker der havde aaben og de faa der var havde ikke vandresko i den rigtige storrelse. Dagen gik og vi fandt ingen vandresko saa det var paa Inca trail i kondisko.

Mia havde dog faaet tilbud et par vandresko af Lene, men havde ikke taget dem med da hun paa det tidspunkt ikke mente det var noedvendigt.

Vores guide Raul kom kl. 7 og forklarede os hvordan det hele hang sammen. Bussen ville komme og hente os den samme nat kl. halv 6 og vi fik et kort over turen.

Mia var dog ret nervoes da turen saa haard ud og da hun var bange faar hun ikke kunne klarer den pga. sygdommen.

Da Raul var gaaet gik vi op paa varelset for at pakke.... stress...

Vi havde saa mange ting vi skulle have med og vi vidste ikke om vi fik en baerer til at tage tingene for os eller om vi skulle baerer dem selv. Morten kiggede paa nettet omkring turen og Mia ringede til bureauet og vi blev enige om at der nok var nogle der tog vores ting.

Det endte med at vi pakke alle tingene i Mias stor rygsaek og Mortens lille rygsaek.

Da vi kom ind i bussen kl. halv. 6 var vi godt traette og vi faldt hurtigt i soevn. Efter omkring 1,5 time i bus kom vi til det sted hvor vi skulle starte vi ahvde koebt regnslag til Morten og 2 vandrestave, som vi blev ret glade for.

Vi var i en gruppe paa omkring 10 personer: 2 fra Irland, 2 fra England,2 fra Amerika og 2 fra Uruguay. Da vi kom og skulle til at starte fandt vi ud af at vi selv skulle baere alle voes ting. Hvis vi skulle have en til at tage vores ting kostede det 20 dollars per dag. Vi besluttede sammen med amerikanerne at dele en portersaa det blev lidt billigere. Den lille porter paa omkring 1.60 cm tog vores soveposer ligunderlag udover det han selv skulle baere. Hver gruppe havde omkring 12 porter som skulle baere vores mad, telt, stole, borde, gas osv. Der var lavet nye regler som loed at porterne kun maatte baere paa omkring 20 kg ellers havde de tidligere baeret paa omkring 30-60 kg. Det skal lige siges at disse protere var meget smaa omkring 1.65 cm og de ikke havde tingene i tasker, de bandt tingene fast sammen ogsaa bare op paa ryggen. Da alle var klar tog vi vores foerste billede ved starten af Inka stien.

* Fakta om Inkastien*

-Laengde: Ca. 44 km

- Pas: 1 pas: 4198 m lang sej stigning fra 2950 m. Turens hardeste straekning.

2 pas: 3998 m. Middelsvaer stigning.

3 pas: 3650m. Herfra lang nedstigning ad Inkatrapper.

Foerste dag skulle vaere den lette dag. Vi gik i et roligt tempo sammen i guppen og fik en masse informationer omkring planter, blomster og inkaerne. Den foerste dag var let hvis man satter den i forhold til dag 2, men den var bestemt ikke let i sig selv og man fik sved paa panden.

Vi gik fra kl. 9 om morgenen til kl. 5 om aftenen. Turen var op og ned af bakke hele tiden. Efter en lille pause sagde vores guide at der ville komme en bakke som var proevelsen paa dag 2. Morten og jeg var overrasket over hvor let bakken var(dag 2 ville ikke vaere et problem)

Efter noget tid saa vi en kaempe lang bakke der gik stejlt opad og man kunne se en masse mennesker der kaempede for at komme op. Puha nu ville dag 2 blive en rigtig haard dag.

Dag vi langt om laene var kommet op af bakken saa vi vores foerste inka sight(Patallaqta= terasseby). Den laa nede i en dag og vi kunne skue over hele byen. Det var et fantastisk syn. Da vi havde taget billeder fortalte vores guide os om byen og dens beliggenhed. Efter guiden havde fortalt os om byen gik vi videre til en andne iInka sight hvor vi kunne kigge os lidt omkring herefter var der frokost som portene havde lavet mens vi havde kigget paa inka bygninger og taget billeder. Det var rigtig laekkert mad. Da vi alle var maette gik turen videre op og ned af bjergenen til vi kom til vores camp. Alle var godt smadret og traette og igen havde porterne sat vores telte op da vi kom saa vi bare knne kravle ind og laegge os:) Der var te kl. 5 med popcorn og kiks herefter skulle vi spise. De fleste gik i seng ved en 8 tiden da det allerede var moerkt kl. 6. Der var utrolig flot at ligge i telt mellem saa store bjerge og bare kunne kigge op paa de mange stjerner. Pladsen hvor vi sov var ikke noget saerligt der var et skur med et toilet. Toiletet var et hul i jorden og man skulle vaere modig hvis man turde gaa derind.

Vi blev vaekket kl. halv 6 om morgenen ikke med mad paa sengen, men te paa soveposen:) Der var morgenmad kl. 6 med pandekager osv. Efter vi havde spist blev vi presenteret for vores portere. Alle porterne sagde deres navn og alder. Der var nogle paa 20 og nogle paa 61. Der er et under at en mad paa 61 kan baere saa meget og stadig have et smil paa laeben mens han gaar op at de stejle bakker.

Puha dag 2 var kommet og vi var alle nervoes. Vores ben var oemme fra i gaar og vi vidste ikke hvad der ventede os. Det skulle vi dog hurtigt finde ud af, for der gik ikke mere end 10 minutter foer vi kom til den foerste stejle bakker ogsaa gik det bare op derfra. Vores guide havde sagt at dag 2 maatte vi gaa i vores eget tempo denne dag skulle vi nemlig ikke se noget vi skulle bare gaa:S

I starten gik vi alle sammen i gruppen, men man kunne hurtigt se hvem der var bjergrytter. Vi havde en dame i vores gruppe paa omkring de 46 aar og 2x aarnene i kilo:) som havde det rigtig haardt. Vi havde heldigvis to guides saa hun gik sammen med den ene flere timer bag os andre.

Morten og Mia havde begge taget dere ipods med og med dem i oererne og en masse snickers gik det staerkt. Der gik dog ikke laenge foer bluserne roeg og t-shirten kun var tilbage.

Konkurence instinktet kom dog hurtigt op i Mia og hun satsede pa at vaere den foerste fra vores gruppe paa oppen. Det var en lang og sej kamp og der var ogsaa mange der var ved at give op paa vejen. Det var omkring 5-6 timer op ad bakke. Der var ikke noget tidspunkt det var flat eller gik ned af. Foerst naar man ramte toppen gik turen stejlt nedaf hvilket ikke var bedre.
Da vi ikke var lngt fra toppen blev det koldt og dugget saa det var paa med bluser og regnslag.(passet hedder Wamiwañusqa= den doede kvindes pas og ligger i 4198 m's hoejde. Navnet skyldes, at man kan se en liggende kvinde paa en af bjergenen)
Morten og Mia kom op paa toppen omkring en halv time foer de andre fra gruppen, det var dog koldt at sidde der og vente paa de andre saa vi vendte snuden nedaf.

Med Mias svage ankler og knae var det en meget ubehagelig oplevelse og Morten maatte vente op til flere gange. Stenene var vaade og stejle g stien var meget smal. Naar man kiggede ud over kanten var der meget langt ned. Det tog omkring 1,5 time at gaa turen ned af bakke med et fald paa 600 meter. Vi kom til vores camp kl. 2 om eftermiddagen nogle senere end andre. Alle var saa smadret og havde saa ondt i benene at der ikke blev lavet meget andet den dag end at ligge i teltet. 2 dagens nat skulle vaere den koldeste det kunne blive under frysepunktet. Morten havde lige koebt ny sovepose som kunne holde til omkring -9 grader, mens Mias kunne tage 5 grader. Da Mia stadig var paa medicin og var bange for at blive syg igen gav Morten hans sovepose til hende, mens han selv pakkede sig rigtig godt ind til den kolde nat.
Det var ikke noget problem at falde i soevn og vi blev igen vaekket kl. halv 6 med varm coca te. Morten havde frosset lidt om natten, mens Mia ikke havde haft nogle problemer undtagen lugten af Mortens sovepose:)

Dag 3 skulle vaere middelsvaer, men ikke saa haard som dag 2. Det var ogsaa denne dag vi skulle se de fleste Inka ruiner. Det startede igen med at vi skulle gaa op op op. Den foerste inka ruin i kom til var (Runkuracay= den runde ruin, som fungerede som opholdssted for rejsende).
Vi fik taget en masse billeder og vore guide fortalte en masse spaendende ting. Herefter var det igen op op til vi kom til toppen hvor vi holdte en lille pause og ventede paa de andre. Her kunne man ogsaa bygge en lille sten pyramide til bjergguderne:) Saa gik turen nedaf igen til vi kom til den anden inka ruin paa 3 dagen(Sayacmarca). Det var utrolig svaert at komme op til denne ruin da trappen op til en var utrolig stejl og smal.
Herefter gik turen ind i taageskoven, som den bliver kaldt fordi der altid er taaget.
Det var en utrolig flot tur hvor man kunne se landskabet aendre sig. Nu kunne man pludselig se bambustraer, mos og en masse vegetation. Her gik vi ogsaa igennem inkaernes tunnel. Det var en lang, men flot tur og vi igen fik fortalt en masse om planterne og hvordan Inkaerne brugte dem. Snart kom vi til den naeste Inkaruin(Phuyupatamarca, som bl.a. byder paa en raekke restaurerede ceremonielle bade). Denne ruin vender mod Machu Picchu. Vejen videre fra ruinen er en nedstigning ad en stejl, men fantastisk godt lavet trappe, der saette laegmusklerne paa nye proevelser. Efter nogle timer kommer vi til trappen inden campen. Klokken er nu 5 og vi har gaaet siden kl. 7 i morges. Vejen skiller og man kan vaelge at gaa ned at trappen til campen eller tage den sidste Inka ruin. Det tager omkring en halv time mere hvis man tager over og se den sidste Inka ruin(intipata). Morten og Mia bestemmer sig for at gaa lidt laenge for at se ruinen sammen med 3 andre fra gruppen. Vi er de eneste paa vejen da det virker som om alle andre er gaaet lige ned til campen. Ved den sidste ruin Intipata var de en fantastisk udsigt, man kunne se udover bjergenen, floden nedenunder og den flotte ruin. Det var en utrolig flot oplevelse.
Da vi havde gaaet rundt og set ruinen var det paa tide at komme tilbage til campen da det var ved at blive moerkt. For at komme vaek fra ruinen skulle man ned at nogle sindsyg stjele trapper. Ens ben rystede og vi troede aldrig vi skulle komme ned igen. Paa vejen ned mod campen stoedte vi paa en kaempe edderkop. Drengene loeb efte den for at faa en masse billeder mens pigerne stod paent og saa paa. Endelig var vi ved campen, sidste dag inden Machu Picchu. det havde vaeret en haard men fantastisk tur som vi ikke vi glemme. Ved denne camp kunne man gaa i bad, koebe drikkelse osv. Porterne havde lavet et fest maaltid for os da det var den sidste dag. Det var utrolig laekkert....
Da vi havde spist var det tid til at sige farvel til porterne da de ikke skulle med den sidste dag til Machu Picchu. Det var ogsaa her vi gav drikkepenge. Efter at have sagt farvel og givet drikkepenge gik de fleste i seng. Morten og Mia, de 2 fra Irland og guiden var ikke traette og tog istedet op til restauranten og fik en lille oel, eller 3, for at fejre turen.
kl. 10.30 gik vi i seng da vi skulle op kl. 4. Da vi vaagende stod det ned i staenger og regnen var begyndt at loebe ind i teltet. Denne morgene blev vi ikke vaekket med te. Vi skulle skynde os at pakke sammen og spise morgenmad saa vi var nogle af de foerste som tog afsted mod Machu P.
Regnen holdte heldigvis hurtigt op, men det var stadig diset saa vi kunne ikke se Machu P fra den foerste udkigspost(sungate) til vores store aergelse. Det tog omkring 2 timer at komme til den kaempe ruin Machu P. Paa vejen lagde vi vores sten som vi havde haft med fra dag 1 ved et cermionelt sted.
Ved den anden udkigspost kunne vi endelig se Machu Picchu som vi alle havde ventet paa. Det var et fantastisk syn!! og der blev skudt en masse billeder af. Efter et kvarter var det paa tide at faa vores rundvising i ruinen. Raul vores guide fortalte og fortalte og det var svaert at holde oejnene aabne efter de 4 lange dage.

Vi har taget en masse billeder af baade turen og ruinerne, men desvaerre er de ikke lige saa gode som hvis man ser det i virkeligheden.

Oruro - La paz - Cuzco

Saa er der efterhaanden gaet en uges tid siden vi har opdateret bloggen. Selvom det er lang tid, er der ikke sket det store, da Mia har ligget syg. Vi har rigtig hygget(eller) i Oruro, hvor vi ikke har lavet andet end at se "Vive Cinecanal" og tjekke mail paa internetcafeen, som lugtede stygt. Efter 4 dages tid uden de store fremskridt, tog vi en 3 timers bustur til La Paz. Turen var dog haard for Mia, da der var lidt koldt i bussen. Samme aftenen blev hun saa braendvarm, at vi besluttede at ringe til laegen dagen efter. Laegen kom, tjekkede Mia paa kryds og tvaers og til sidst gav han hende en recept paa en masse piller. Efter en dag med piller og tv, kom hun forholdsvis paa benene igen(piller er vejen frem!). Vi brugte dagen idag(28 marts) paa at kigge os lidt omkring, og shoppe lidt. Hoejdepunktet for dagen var den flotte udsigt der er udover byen. Vi lejede en taxa for en time(50 kr, og taxamanden var lykkelig), og koerte op for at se udsigten over byen. Virkeligt flot! La Paz ligger i en dal, men kaempe bjerge rundt om. Desvaerre bliver vi noed til at flyve til Cuzco imorgen, da vores Inkatrail trek allerede starter paa mandag(30.marts). Vi flyver kl. 8.15 og lander kl. 8.10. Saa man kan ikke sige vi spilder tiden.

Bolivia

Saa har vi efterhaanden vaeret over en uge i Bolivia, og vi har ikke kedet os. Efter vi kom til Santa Cruz var det hurtigt med bussen videre til Oruro, og derfra videre til Uyuni. Vi tog toget hen paa eftermiddagen og var i Uyuni ca. kl. 11 om aftenen. Vi fandt hurtigt et hotel lige overfor banegaarden, som var baade billigt og hyggeligt. Det var dog rigtig koldt og varme bruger de ikke meget af. Et varmt bad kunne vi kun faa mellem 7 om morgenen og 9 om aftenen. Da vi ankom til Uyuni havde vi begge hovedpine, og Morten var isaer lidt skidt tilpas. Vi besluttede at bruge den foerste dag paa at slappe af og finde et bureau saa vi kunne komme ud og se saltoerkenen. Vores foerste prioritet var en engelsk talende guide, som der ikke var mange af. Vi fandt dog et firma som havde en(troede vi). Vi kunne rigtig maerke vi var i Sydamerika, da en mand fra turfirmaet, bankede paa vores doer en time foer vi skulle afsted. Han sagde at der desvaerre ikke var nogen engelskguide, men kun en spansk talenden. Vi kunne dog vente til imorgen for saa ville der maaske vaere en. Vi tog dog alligevel med da han sagde der ogsaa var to andre danskere. Danskerne, Morten og Cecilie, var trods deres alder ganske fine.
Programmet for foerste dag loed saadan: Togkirkegaard, saltfabrik, salthotel og fish island som laa midt i saltoerkenen. Hverken togkirkegaarden, saltfabrikken og salthotellet var der ikke meget ved saa det gider vi ikke skriver saa meget om. Turen hen over den hvide oerken til fish island var rigtig flot. Udover kaktusser, var der ikke saa meget paa oen, men fik vi taget nogle rigtig gode og sjove billeder som kan ses paa picasaweb :). Efter frokost gik turen videre henover salt oerkenen(som forresten er 60x100km), til vores hotel hvor vi skulle overnatte. Det blev en haard nat da ingen af os kunne sove, da Morten endelig var faldet i soevn blev han vaekket af Mia: "Morten kan du ikke lige finde vandet".
Paa anden dagen skulle vi afsted kl 7 om morgenen, hvor turen gik til en vulkan ret hoejt oppe. Gennem turen bevaegede vi os fra 3700 m. til omkring 4700 m. Vejret var desvaerre overskyet saa man kunne ikke se vulkanens aktivitet. Efter Vulkaenen koerte vi videre mod en lagune hvor vi skulle se flamingoer. Paa vejen saa Mia(morten sov) et bjerg hvor der var et stort krater pga. en meteor. Efter lagunen skulle vi se det "forstenet" trae. Det var sjovt at se men vi var ikke helt sikre paa det var et trae omgivet af gammelt aske eller om det bare var en sten der lignede et trae. Hen paa aftenen kom vi tilsidst til den Roede lagune, hvor vi skulle sove. Vi havde heldigvis taget soveposer med, da vi havde hoert det skulle blive en kold nat, hvilket det blev! "Heldigvis" var natten ikke saa lang da vi allerede skulle op kl 4.45 paa tredje dagen. Vi skulle op og se gejserne saa tidligt som muligt for at faa det bedste syn. Vi koerte i omkring en times tid, og bevaegede os lige saa stille op i omkring de 5000 m.o.h. Landskabet skiftede fra at vaere koldt og toert, til at vaere helt hvidt, sne! Temperaturen ved gejserne var omkring -8 grader, saa det var en rigtig kold fornoejelse. Det var en fedoplevelse at se roegen og de varme gasser! Vi sad alle og froes i bilen og kunne ikke rigtig faa varmen, men heldigvis var naeste stop den 40-50 grader varme kilde, hvor vi kunne bade. Foerst besluttede Mia sig for ikke at gaa i da vi havde glemt haandklaede, og da det var rigtig koldt. Hun aendrede dog mening efter at have set Morten fryde sig i det varme vand. Da Morten skulle klaede om kunne han ikke finde sine badeshorts, som han havde lagt i sin lomme for at huske dem :)! typisk. I skulle han, saa han smed toejet og hoppede i med boxeshorts. Herefter koerte vi til den groenne lagune hvor landskabet var utroligt flot. Bjerge med sne spejlede sig i den store groenne soe. Derefter tog vi hen og spiste morgenmad kl 8, hvor vi var godt sultne efter at have vaeret oppe i mange timer allerede. Fortsaettelse foelger***

Brasilien - Bolivia

Vi er nu kommet til Bolivia, naermere betegnet Santa cruz. Vi havde ingen problemer da vi krydsede graensen ved Corumba, udover taxamanden tog roeven paa os. Desvaerre kom vi en dag, hvor kun det daarlige tog, regionaltoget, koerte til Santa Cruz. Saa det var lange 19 timer(lang tid for at koere en straekning paa kun 600km) i et tog som bumblede og lugtede af tis.
I Santa Cruz er der ikke meget at lave, saa vi forlader allerede byen iaften og tager videre mod Oruro. Vi skal dog skifte bus efter godt og vel 12 timer i Chocabamba. I Oruro skal vi med et forhaabentlig bedere tog mod Uyni, hvor vi skal besoege Salar de Uyni.

Pantanal

Saa er vores 4 dage i Pantanal overstaaet. Det var en rigtig god tur med en masse oplevelser som levede op til forventningerne. Foerste dag var egentlig bare rejsedag hvor vi tog afsted tidligt om morgenen og var der omkring kl. 18.00. Da vi kom blev vi vist rundt og fik lidt at spise. Det var dejligt med frisk luft efter storbyen og ordentlig mad, som ikke bestod af pizza og pasta. Vi havde koebt en samtle pakke med en masse aktiviteter og mad indkluderet.
Vi stod op kl. 6.20 den foerste dag da vi skulle gaa en tur i regnskoven. Vi havde vores guide med som boede derude, en rigtig crocodile dundee. Han gik rundt i bare taer, uden byggespray, en stor kniv i baeltet og hat. Vi andre derimod havde lange bukser paa, dyppert i myggespray og med et kamera i haanden. Vi kiggede en ekstra gang paa hans bare foedder, da han fortalte der var 5 rigtig giftige slanger, hvor man alle doede efter en time. Paa turen saa vi baeltedyr, som vi dog ikke fik noget billede af, vaskebjoerne og forskellige aber plus diverse fugle. Derudover blev vi ogsaa spist af myg og Mia af myre(ikke dansk, men kaempe myre) . Myggene generede ikke Mia da hun ikke reagerer paa dem, mens Morten var bange for at doe af blodmangel:) Dog traadte Mia i en myretue paa vejen, og pludeselig kunne hun maerke noget der stak under bukserne. Da det gik op for hende at det var myre der havde kravlet op under bukserne, gik det staerkt med at hive dem ned. Morten: ¨Hvad har du gang i skat, vi er midt i junglen¨skyndte sig hen for at slaa de foerste 10 myg af hendes numse.
Da vi kom hjem kl. 11 tog vi et lille hvil i haengekoejerne. Efter et godt maaltid mad stod dagens program paa baadtur. Vi maatte koere et lille stykke med traktor, da vandstanden var langt under det normale. Regnsaesonen i aar mangler regnen; vores guide frygter det vaerste for Pantanals oekosystem da vegetationen er afhaengig af at floden gaar over sine bredder.
Vi saa en masse dyr paa baadturen; krokodiller, fugle og flodsvin. Til sidst fiskede vores guide efter nogle piratfisk, som hun ville fodre til deres kendte krokodille bruto. Hun bankede paa kanten, satte fisken paa en snor uden krog, ogsaa var der ellers show!
Paa andendagen skulle vi paa bilsafari som ogsaa indebar en gaatur i junglen. Vores forventninger var hoeje da gruppen foer os havde set en anakonda. Vi startede dagen godt med at se en masse forskellige dyr paa bilsafarien. Da vi gik i junglen saa vi en masse aber, men det var svaert at koncentrere sig om det da tankerne vandrede omkring anakondaen. Vi gik forbi et sumpomraade hvor vores crocodile dundee vandrede ud i vandet, hvor der laa en masse krokodiller og slappede af, tog en lille unge i halen og bar den ind til os. Han fortalte os lidt om den lille krokodille unge og bagefter fik vi lov til at holde den. Vi vandrede laenger ind i skoven og der laa den! En 6 meter sammenkroellet anakonda bag en busk. Det foerste vi taenkte paa var historien, som vores guide fortalte os tidligere, om en pige i Amazonas der var ved at blive spist af en 12 meter lang anakonda. Der skete dog ikke noget med os og vi fik taget en masse gode billeder.
Om aftenen skulle vi fiske efter piratfisk, og som vores guider jokede med: ¨Ingen fisk - ingen aftensmad¨ Vi fiskede med raadt koed som piratfiskene flokkede sig om. Mia fangede hurtigt en og var baade glad og stolt over at have fanget sin foerste fisk. Dette lagde et pres paa Morten som proevede at bevage sig laenge ud i vandet, men kampen blev 2-1 til Mia. De fisk vi havde fanget kom paa middagsbordet. De var rigtig laekre. Desvaerre var der ikke saa meget koed paa da de ikke var saa store.
Sidste dag boed paa pakning og hesteridning i regnvejr. Vi havde ellers haft udemaerket vejr. Saa en lille byge kunne vi ikke klage over. Det var en hyggelig tur paa hest. Mia fik den hurtige og var forest, mens Morten fik den langsomme og var bagerst.

Sao Paulo

Saa er vores fire dage i Sao Paulo naesten overstaaet, og vi har rigtig hygget os, her i brasiliens mest kulturelle by. Efter vi fik flyttet vores ting over til hotel Rojas, som ligger lige i centrum, kom der ro paa tingene. Vi kunne nu begynde vores sightseing i byen. Foerste dag tog vi op i ¨Torre tower¨ som er byens svar paa Empire state building. En rigtig hoej skyskraper, placeret lige i centrum. Derfra kunne man skue udover byens hav af skyskrapere. Vi havde aldrig set noget ligende. I forhold til nogle af de storbyer rundt om i verden vi har besoegt kan ingen af dem maale sig med Sao Paulo. Traditionelle storbyer i Europa er skyskraperne samlet i centrum, men her i Sao Paulo er der skyskrapere saa langt oejet raekker. Efter det flotte syn, tog vi metroen til Liberdade, som er verdens stoerste japanske bydel uden for Japan. Det var sjovt at se hvordan gaderne skiftede fra brasilianske til japanske med japansk lygter, japanere, sushi restauranter og i supermarkederne var der hylder med nudler, sojasovs og chips med reje smag. Efter en ¨stroll¨ rundt i byens gader og lidt japansk mad, tog vi til byens moderne kunst museum. Det var ikke lige os, men heldigvis var det billigt. Derefter tog vi hjem for at hvile foedderne. Vi naade ikke engang at komme op paa hotelvaerelset, da vi havde hoert fra Matin(en af Mortens venner), at backstreet boys var i byen. Det loed vildt godt, saa det skulle vi selvfoelgelig se. Receptionisten fortalte at spillestedet ikke var langt vaek og at billetlugen lukkede kl. 20.00. Kl 17.00 tog vi en taxi mod Creditcard Hall for at koebe billetter. Planen var vi lige hurtigt skulle derud ogsaa hjem igen.. Meen saadan gik det ik´ helt! Vi kom lige ud i myldertrafikken, og en bilkoe i en by med 6mil biler kan vaere ret lang fandt vi ud af. Ikke nok med at vi sad og stenede i en bilkoe braendte taxien pludselig sammen. Taxamanden maatte ud og skubbe mens Morten naegtede at staa ud af bilen og hjaelpe fordi vi var paa en 4 sporet motorvej. Han kaldte paa nogle drenge som gik og slaenderede hen af noedsporet og de hjalp os ind til siden. Manden som ikke snakkede hverken spansk eller engelsk ringede efter en ny taxa til os. Tiden gik og moerket begyndte at falde over den store by. Der var saa meget trafik at Mia troede at vi skulle vente i lang tid derude, hvilket hun slet ikke broed sig om.
Endelig kom der en ny taxa, som tog os hen til hallen der var klokken ogsaa kun halv 8. Det er lige en tur til Horsens og hjem igen, dog var vores tur kun 30 km. I foert klipklapper, rimelig svedigt toej, ryksaekken fyldt med diverse ting bl.a. Lonely planet(rimelig tyk bog) og katten med pas i Morten boxeshorts:) var vi klar til koncert.
Det var en rigtig god aften, med en masse gode hits fra den sene folkeskoletid.
Dagen efter sov vi laenge og besluttede at tage ud til det kendte slangeinstitut her i Sao Paulo med 700 forskellig slangearter. Herefter planlagde vi vores videre faerd til Pantanal.

Ilha Grande - Sao Paulo

Vi tog ud til busstationen, kl 10 om morgenen d. 27 feb. Vi skulle med bussen til Angra dos Reis, hvorfra vi tog en baad til Paradis oeen Ilha Grande. Efter 1,5 times sejltur ankom vi til Vila do Abraão. Da oeen ikke har nogle veje skulle vi selv finde vores hostel til fods, i omkring 35 grader varme. Det var noget af en svedetur da hostellet laa oppe for enden af en bakke. Vi havde booket 2 forskellige hostels, da det ene var ret dyrt, men det var det eneste sted vi kunne fa plads. Dagen efter fik vi rykket vores bagage over til det andet hostel, som var ret godt. Vi fik vores eget lille vaerelse med koeleskab og bad.. dejligt! Ejeren af hostelet, Claus som kom fra Tyskland, foreslog at vi tog hen til en af de smaa strande som laa omkring Abraão. Vi fandt, som kan ses paa billederne, en laekker lille strand, hvor vi slappede af resten af dagen. Da oeen er et stort bjerg, skulle der selvfoelgelig ogsaa vandres lidt. Vi brugte 2. dagen paa at gaa til den modstatte side af oeen, for at se et gammelt faengsel som var slugt af junglen. Turen var omkring 8 km hver vej - 4km op og 4km ned. Faengslet som laa i Dos Rios var en spoegelseby, med mange forladte huse og tilgroet veje. Dog havde byen en lille strand, hvor vi kunne slappe af i vores oemme foeder. Paa turen hjem saa vi lidt dyreliv: aber, biller og en vandrendepind :). Dag 3 brugte vi paa at sejle i kajak. Vi havde lejet 2 havkajakker for en hel dag. Vi sejlede hen til den strand som vi var paa den foerste dag. Turen var haard, men vi klarede den. Vi var isaer oemme i vores arme den naeste dag. Om aftenen tog vi ind til byen for at faa lidt at spise og drikke.
Aftenlivet paa den lille oe var helt specielt med masser af liv, butikker og restauranter. Dagen efter var det desvaerre tid til at komme videre. Vi havde overvejet af blive nogle dage ekstra, men alt var booket. Kl. 8 om morgenen stod vi op, pakkede vores ting og skyndte os ned til faergen som gik kl. 9. Da vi kom til busstationen, havde vi haabet paa der var plads paa den foerste bus der gik kl. 12, men alle busser til Sao Paulo var booket. Vi hookede os op med nogle canadier som skulle samme vej og tog til byen Barra Mansa for at tage en bus videre til Sao Paulo. Vi havde dog ikke booket hostel til den foerste nat i Sao Paulo saa vi brugte lidt tid i bussen til at ringe rundt. Morten fik fat i en dame fra det hostel som de to canadier skulle bo paa og sagde at der ogsaa var plads til os. Da vi ankom til Sao Paulo var kl. 9 om aftenen. Vi splittede en taxa med de to piger i haab om at der stod et vaerelse klar til os. Desvaerre tog vi fejl, der var ingen vaerelser ledige paa hostelet og det saa ud som om vi skulle ud for at finde et andet sted vi kunne sove. Heldigvis havde de to piger lejet et helt vaerelse med 3 senge saa vi fik lov til at sove paa deres vaerelse. Tidlig naeste morgen tog vi saa ud til det hotel vi selv havde booket. Vi havde booket et hotelvaerelse for to da det var ret billigt. Vaerelset er enda stoerre en vores lejlighed i Rio.

Rio de janeiro

Vi ankom til Rio d. 18 Februar. Vi havde allerede lejet en lejlighed der saa vi hentede noeglen hos det firma vi havde lejet lejligheden igennem og tog hen for at se den. Ligesom vi havde forventet var det nu mere et vaerelse end en lejlighed. Det er et stort vaerelse med et bord, en seng og et koekken plus badevaerelse, men den har hvad vi behoever saa det er fint.
Vi havde tjekket vejret inden vi tog til Rio og det lovede ikke godt. i foelge dmi saa skulle der vaere thunderstorm alle de dage vi skulle tilbringe i Rio. Dog var det heldigvis ikke tilfaeldet, her har vaeret hoejsol ligefra da vi kom til nu(24 feb). saa hver morgen har vi vaeret paa stranden ogsaa set paa sevaerdigheder efter. En af de foerste dage to vi op for at se Kristus statuen(Cristus redentor). En kaempe statue af Kristus paa en kaempe bjerg. Turen derop gik med tog gennem en regnskov utrolig flot. Da vi kom op paa bjerget var den en vidunderlig udsigt udover hele Rio og der stod han en kaempe stor statue lige fornaesen af os. Hvis man skal have taget billede skal man ligge sig ned paa jorden saa hoej er han. Dagen efter startede karnevalet , en kaempe fest her i Rio med tusind af mennesker der fester i gaderne. Da Isabella hendes veninde Liv og en af Mortens venner Christian ogsaa er her under karnevalet tog vi til en bloco sammen med dem. En Bloco er en kaempe gade fest med tusinder af mennesker, som danser samba til live musik. Vi blev mast, vi svedte og fik drukket en masse brasiliansk oel ¨skol¨. Alt i alt en rigtig god dag, hvorefter vi tog videre paa en bar hen paa aftenen. Folk var dog doede, bl.a. pga. en lang dag paa stranden og jetlag, sa vi blev enige om at tage hjem foer klokken slog midnat. Derudover har vi set Selarons trappe ogsaa kaldet den spanske trappe. Det var utroligt sjovt at se, ogsaa fordi selaron selv sad paa trappen og arbejdede. Mandag d. 23 skulle vi i sambadromen om aften. Vi havde glaedet os i lang tid, til at se de kaempe maessige optoge og shows, som fandt sted hele natten. Dagen idag(d. 24) har vi bare slappet af, efter en lang nat. Vi har vaeret lidt paa stranden, men naaede ikke rigtigt at fange solen, da tordenvejret endelig kom desvaerre. I morgen staar dagen(forhaabentligt) paa Favella tur og fodbold om aftenen paa Maracana hvor flamingo skal spille.

OPDATE**
Det var aabenbart ikke flamingo der spillede, men to andre af byens hold, nemlig fluminese mod botafogo, som botafogo vandt 1 - 0. Det var en speciel oplevelse af sidde paa saadan et kaempe stadion hvor stemningen var meget intens. Dagen efter tog vi en slapper paa stranden og fik ordnet vores videre faerd. Vi fik koebt busbilletter og booket hostel paa paradis oen ilha grande. ca 120 km syd for Rio by.

Buenos Aires- Puerto Iguazu

Da vi kom til Buenos Aires var der et tropisk regnvejr, hvor det stod ned i staenger! Da vi ikke kunne huske vores Hostels adresse eller navn, tog det forholdsvis lang tid og mange penge for os at finde det. Vi steg ind i taxaen og sagde til taxamanden at han skulle koere os til Palermo, da det var det eneste vi vidste om vores hostel. Desvaerre er Palermo forholdsvios en stor bydel, saa vi endte ved et stort indkoebscenter, med taske og regnslag. Inde i centeret taagede vi rundt efter en netcafe, som ikke var der. Der var heldigvis nogle unge mennesker ved en telefonstand, som laante os deres baerbar. Vi fandt vores hostel og fik slappet lidt af resten af dagen. Den stod bl.a. paa en stor whopper menu fra burger king, som vi havde set frem til siden El Calafate.
Naeste dag stod den paa byvandring i Palermo. Til vores overraskelse fandt vi ud af at Palermo er en flot lille bydel, med massere af groenne parker, cafeer og smaa flotte gader med brosten( minder meget om Paris). Om aftenen tog vi en tur som hostelet havde arrangeret. Det var en times tango lektion, pizza og derefter tur paa tango "club". "Clubben" lignede lidt det man ser i fjernsynet - dansegulv i midten og borde udenom. Her dansede alle med alle unge som gamle til det laekre livemusik. Dog var den ene times lektion ikke nok for Morten og Mia saa vi sad paent og kiggede paa:) Der var ikke tid til meget soevn den nat, da vi skulle tjekke ud naeste dag kl. 10.
Torsdag d. 12, inden vi skulle videre om aftenen, tog vi tilbage til Plaza del Mayo, for at se moedrene til de forsvundende boerns optog paa pladsen. Optoget var meget roerende, da nogle stadig gik med billederne af deres forsvundende kaere paa brystet. Om aftenen tog vi bussen til Iguazu, 20 dejlige timer i bus. Vi kom til Puento Iguazu kl. 17.00. og tjekkede hurtigt ind paa vores hostel, som laa lige overfor busstopstedet. Da vi stod ud af bussen var det som at aabne en ovn, varmen var overvaeldende.
Dagen efter gik turen til Iguazu vandfaldende paa den argentinske side. For at komme til vandfladende, skulle man gaa igennem regnskoven, som var meget fugtig. Inde i regnskoven rendte der vaskebjoerne rundt. I starten var vaskebjoernene enormt soede, men da de sneg sig ind paa os under vores "kikse og cola" stop - sprang op paa Mias skoed, tog hendes kiks og loeb med pakken, var det for meget af det gode(dobblet chock - foerst blev hun forskreakket, og bagefter forsvandt kiksene :)). Bagefter loed den paa baadtur igennem vandfaldende, saa vi blev dejlig afkoelet!!
Vi brugte hele dagen paa den argentinske side og var godt smadret da vi kom hjem.
I dag(soendag d.15) var vi paa den brasilianske side, dog knap saa imponerende som den argentinske. Paa den brasilianske side fik man det store overblik, hvorimod man paa den argentinsk kom taet paa. I aften tager vi ud og spiser, da det er den sidste dag i Argentina.
Vi tager til Foz de Iguazu i morgen(byen paa den brasilianske side), hvor vi bliver en nat og tager videre til Rio de Janeiro, karneval, egen lejlighed(¡mucho bueno!) og kendte ansigter fra DK.

Uno Plan!

Bloggen vil nok ikke blive opdateret saa meget den naeste uges tid, da vi har et rimeligt travlt program. Efter langt om laenge fik vi koebt en bus billet vaek fra El Calafate. Selvom byen er flot og skoen, er den ved at blive for skoen og stille. Der sker simpelhent for lidt. Byen er maaske paa storesele med Fraugde, og dog med en lille gaagaden. Og det eneste som er paa denne gade er butikker med trekking toej(flistroejer, huer osv.), chokolade butikker og restuarenter. De sidste to ting lyder meget godt, men budgettet raekker ikke rigtigt til det i laengden. Saa vi tog op idag(loerdag) for at koebe en billet ved busselskabet, andesmar, som er forholdsvis stort her nede. De fortalte at vi foerst kunne faa plads mandag, da deres busser ikke koerte soendag. Men de foreslog at vi tog med "taqsa". hmm.. I foelge dem skulle prisen vaere det samme, men vi kunne ikke rigtig faa det til at haenge sammen at en taxa, skulle vaere lige saa billigt. Vi gik derfor hen til taxa pladsen, og mia spurgte, hvor meget en taxa til Rio Gallagos kostede(ca. 350 km). Taxamanden kiggede maerkeligt paa os, og sagde "en million, eller deromkring".. Vi blev hurtigt enige om at det ikke kunne betale sig, men paa vej vaek derfra, koeb en loebende og kom med et sidste tilbud. 500 pesos(ca 800kr.). Det var stadig lidt i overkanten, iforhold til vi gav 75kr, for turen herop. Efter en god pizza, og et par timer senere gik vi saa tilbage til busstationen, da flere bureauer aabnede efter siesta`en. Vi fik saa endelig fat i, at taqsa, var et andet busselskab og ikke en taxa. Vi fik saa kobt billeterne vaek her fra. Panen lyder saadan; Bus soendag: El calafate - Rio gallagos, Rio Gallagos - Puerto madryn. Mandag: Puerto Madryn - Buenos Aires. En til to dage i buernos Aires ogsaa bussen videre til Foz de Iguazu. Saa hvis alt gaar efter planen, rammer vi foz de iguazu ca. d. 13. saa det glaedere vi os til, dog ikke busturene :(

Teknisk fejl, eller bare daarligt internet..

Da vi ikke lige er de store computer hajer, og vores billeder paa bloggen er forsvundet, henviser vi til www.picasaweb.google.com/MortenKamstrup

Puerto Mandryn - El Calafate

Saa kom tiden til at tage videre. Vi bestemte os for at tage til El Calafate, selvom det var en lang tur og tiden var knap. Vi tog med bussen kl. 14 om eftermiddagen og ville ca. vaere der kl. 6 naeste morgen. Vi havde noget pasta til overs fra dage foer, som vi kogte og tog med som madpakke. I rigtig bagpacker aand gik vi til busstationen, mens solen bagte. Morten havde taget slippers paa, saa det var klart Mia der kom bedst fra start. Og som vi kender Morten tager han det ogsaa stille og roligt:) Det skal dog ogsaa siger at bussen var forsinket saa vi ventede i omkring en halv time ekstra. Som forventet var bussen forsinket derover saa vi var foerst i Rio Gallagos kl 8. Det var dog et held at bussen var forsinket da bussen til El Calafate foerst gik kl. 12. Saa vi ventede omkring 4 timer paa en meget lille busstation, hvor man IKKE maatte tage foedderne op paa pladserne saa det var umuligt at faa sovet lidt. Morten soed som han var, tog over til det naermste supermarkede og koebte lidt morgenmad, mens Mia blev og passede paa tingene. Da han kom tilbage blev der spist godt og det der ikke blev spist gav Mia straks til en omvandrende hund.
Vores foerste indtryk af El Calafate var at det mindede om en lille Alpeby. Her var utrolig flot, graesset var groent, som vi ikke var vant til, og dejlig varmt. Hostelet var ogsaa rigtig godt saa vi var utrolig imponeret over den lille turist by. Da vi kom ind paa vores vaerelse var det foerste Mia sagde: "ej hvor her lugter maerkelig". Da det var sagt vendte en dame sig om sagde:"Naa i er ogsaa fra Danmark, det kan godt vaere det er mine sko" det var saadan vi moedte vores foerste dansker:)
Dage efter gik turen til den store gletcher Perito Moreno. Det var en utrolig flot tur og vi fik lov til at gaa paa gletcheren. Da man stod og tog billeder, kunne man hoere nogle store brag fra gletcheren, mens der var en masse is der faldt af. Det er en oplevelse man ikke lige glemmer.

Da vi kom hjem var vi utrolig smadret saa vi lavede en hurtig pizza og lagde os eller ind os saa film. Da vi kom tilbage til vores vaerelse fandt vi ud af at tre halv voksne kvinder havde invaderet vaerelset. Vi blev derfor enige om(og isaer Morten) at det var mindre besvaerligt med 10 fyre. Ogsaa fordi der ikke er laas paa toilette:)

Puerto Madryn d.30 jan- 3 feb.

Turen til Puerto Madryn(ligger i den sydlige del af Argentina) var lang, 20 timer for at vaere praecis. Det hjalp dog paa det at vi koerte med en meget lukurativ bus. Vi ankom kl.5 om morgenen og gik hen til vores hostel i det dejlige vejr. Klimaet er anderledes her, iforhold til Buenos Aires. Temperaturen svinger meget, luften i sig selv er varm, men der kommer kolde vinde sydfra. Vores vaerelse var dog desvaere ikke klar saa vi tog istedet paa stranden, som ligger 100 meter vaek. Nogle timer paa stranden med faktor 30 resulterede i to meget roede danskere(selvom morten paastod han ikke kunne blive roed). Efter en dag med afslapning bestemte vi at se paa nogle af de sevaerdigheder Puerto Madryn kan tilbyde. Vi tog en tur til baade Rawson og Punta Tombo. Paa baadturen fra Rawson saa vi bl.a. soeloever og delfiner. Begge dyr var forholdsvis taet paa baaden saa vi fik taget nogle gode billeder. Efter ca. 1,5 time paa havet gik turen til Punta Tombo. Punta Tombo er Argentinas stoerste pingvin koloni. Som en amerikaner, som selv havde vaeret paa turen, fortalte: "Man tager en masse billeder af den foerste pingvin man ser, men naar man saa kom laengere op saa er der en million af smaa pingviner som render rundt". Vi fik taget en masse forskellige billeder af os selv sammen med pingvinerne, som var meget nysgerrige, og af reservatet.
2. feb staar det paa afslapning/spare dag. De lover regn i dag saa vi maa se hvad dagen byder paa evt. lidt strand hvis vejret holder. Derudover er vi stadigvaek ikke sikre paa hvor vi nu skal begive os hen. Lysten siger det sydlige Patagonien, hvor man bl.a. kan se de flotte og store gletchere, men pengepungen og tiden siger noget andet. Saa nu maa vi se hvad tiden bringer....
***Update***
Efter laengere overvejelser fandt vi ud af at vi hellere vil tage syd paa, end at tage mod vest mod Mendoza, og Cordoba. Vi diskuterede lidt frem og tilbage hvad der mest var os, og vi fandt ud af at tracking paa store glechtere, bjerge og flot natur ville vaere mere os, end besoeg paa vingaardere og at se paa flotte arkitekturiske bygninger. 2. feb, som skulle have vaeret stranddag, blev desvaere ikke til saa meget, da vejret var meget skiftende, og sol kun viste sig engang i mellem. Dagen gik saa paa at vi gik lidt rundt i byen, og kiggede lidt i butikker, koebe busbilletter, og da vores hostel holdte en barbeque-party om aftenen, skulle vi selvfoegelig med. Saa efter at have spist pizza,(ikke lige saa god som pilens) tog vi hjem for lige at faa styr paa vores ting, og slaa lidt mave, inde der skulle en masse argentisk koed indebords. Selvom de fleste paa vores hostels er en del aar aeldre end os, var det rigtigt hyggeligt. De fleste backpackers her er enten Americaner, canadier eller spanier, saa vi fik rigtigt snakket en del engelsk og en lille smule spansk, Maden var traditionel argentinsk mad, med store steaks, kylling, og forskellige store poelser. Vi gik tideligt i seng, omkring kl 11, da vi havde planlagt at staa tideligt op og lige faa styr paa det sidste inde vi skulle videre.

Odense - Buenos Aires

Vejen til Kastrup gik fint der var ingen problemer med hensyn til vores skift i KBH. Vi var dog nervoese for flyveturen, Morten pga. de mange tilfaelde af flystyrt paa det sidste, og Mia pga. Morten:). VI/Morten frygtede det vaerste pga. den frygtelige flytur fra Charles de Gaulle for 1,5 aar siden. Heldigvis gik begge flyture uden problemer og uden den store turbulens.
Vi fandt hurtigt Gaten til Buenos Aires, fik noget at spise og var klar til den lange flyvtur.
Da vi endelig sad i flyet, var vi saa traette at der ikke var overskud til at taenke paa andet end at sove. Efter et doegn paa farten ankom vi til BA, hvor vi hurtigt kom ud af lufthavnen, fandt en taxa og var paa vej mod vores "nye" hjem. Vores nye rum/hjem inkluderede dog ogsaa 10 andre mennesker(fyre vel og maerket, saa der lugtede dejligt af sovekammer;Mia)
Da vi havde sovet i flyet vra vi forholdsvis veludhvilet, saa vi sagde "vi havde vaeret der";) og tog ned i den meget trafikerede by. Vores Hostle ligger downtown og ned til verdens stoerste boulevard. Vores foerste sight seeing gik ikke lige som forventet. Vi kom til "plaza del mayo"(en meget beroemt plads i Argentina), men fandt ud af vi var helt galt paa den da Mia spurgte en mand for bekraeftelse. Vi maatte erkende nederlag og hive kortet frem igen, da han grinende sagde: "NO NO NO" og pegede i den anden retning.
Vi fik hurtigt set de historiske flotte bygninger da vi havde gaaet byen tynd hele dagen.
Om aftenen skulle vi selvfoelige proeve det argentinske koekken bestaaende af en stor boef.
Onsdag D. 28 gik turen til ydre distrektet La Boca, kendt for sine favrige huse og Boca juniors,(Maradonas gamle fodbold klub). Omraadet er i rigtigt argentinsk aand med baade tango dansere musik og en masse turister. Vi fik taget nogle flotte billeder af husene og en lille sving om af de lokale.
Aftenen loed paa nutella madder og tango show:) Hvilket var utrolig flot, men dyrt.
Indtil videre nyder vi hinandens selvskab, den flotte athmosfaere og det dejlige 31 c sommervejr.