Antigua - El remate - Tikal - Caya Culker - Miami

Lang tid er det gaaet siden vi opdaterede bloggen, og der er sket meget!. Antigua er efterhaanden lang tid siden, men vi havde et rigtig godt ophold der. Vi var der i godt og vel 3 dage. Vi tog med en Chicken bus fra Guatemala City, som var en ret sjov oplevelse. Det var utroligt at se(og foele) hvor mange mennesker de kunne klemmes ind i saadan en gammel amerikansk skolebus. Vi kom til Antigua og fandt hurtigt et godt hostel, hvor vi kunne bo, Jungle Party :). Foerste dag brugte vi bare paa afslapning, gaa rundt i de brostensbelagte gader, og se paa de gamle forfaldne bygninger fra gammeltid. Om aftenen bestilte vi en vulkantur til vulkanen Pacaya.
Kl 2 naeste dag tog vi afsted mod Pacaya. I bussen var vi kun os, og et aeldre amerikansk par. Det var dog rigtig hyggeligt, og vi fik snakket en masse engelsk om lige fra rejser til verdens oekonomien. Da vi kom til Vulkanen var der omkring 2 timer vandring til lavaen. Vi gik og gik, og lige saa stille aendrede langskabet sig fra skov, til ingenting.. Kun vulkansten. Da vi kom til lavaen var vi lidt skuffede. Vi havde forventet en naermest flod af lava som strommede ned. Det eneste vi saa var lava som floed inde under klipperne. Men det var stadig en flot oplevelse.
Dagen efter havde vi bestilt en bus til Flores i den nordlige del af Mexico. Da vi skulle med bus hele natten, for at spare en overnatning havde vi betalt lidt ekstra for en luksusbus. Vi blev hentet for sent af shuttel bussen og blev koert til Guatemala City, hvor vi skulle med en stoerre bus. Bussen vi kom til var ikke noget at raabe hurra for. Det var nok en af de daarligste busser vi har koert med. Der var alt for meget aircondition i bussen, saa selv om vi havde troejer og sovepose med, froes vi. Vi faldte dog i soevn og blev vaekket kl 5, da vi var i Flores. Da bussen koerte videre havde vi travlt med at komme ud af bussen, saa Morten glemte sit roer med billeder han havde koebt i Peru(som vi dog fik fat i senere). Da vi kom ud af bussen var alt moerkt og lukket. Alle dem som stod af tog videre til en lille landsby taet paa Tikal som hedder El Remate. Ikke noget vi vidste noget om, men det loed meget godt, saa vi tog en impulsiv beslutning og tog med. Der var ca. 1 times koere tur til El Remate og undervejs stod solen op. Dejligt! Dog var der ikke meget i El remate og vi taenkte "Aaahh nej". Alligevel fandt vi et billigt sted hvor vi kunne sove, 30 kr pr nat. Dog var vaerelse ikke mere end et skur med en seng i.
Heldigvis laa vores vaerelse lige ned til en kaempe soe, hvor vandet var fantastiks rent og varmt. Saa resten af dagen brugte vi paa at slappe af.
Dagen efter havde vi aftalt vi blev hentet kl 7 om morgenen, og derefter blev koert til Tikal. I bussen var der en masse andre amerikanere.. (de var alle vegne!). Ved tikal kunne man koebe en rundvisning med en guide for 10 dollers. Da vi kom til tempel omraadet blev vi meget overrasket over hvor stort det var. Der var ogsaa en masse som ikke var udgravet. Den hoejeste pyramide var op til 70 meter! Byen havde vaeret mayernes hovedstad og der havde boet omkring 100.000 mennesker. Vi fik en god og laererig rundvisning, og fik taget en masse gode billeder. Da vi kom hjem brugte vi resten af dagen ved soen og fik en god nats soevn, da vi skulle op kl 5 dagen efter og med bussen mod Belize City.
Vi havde brugt alle vores gutemaliske penge, Quantzales(eller noget i den stil) og tog bussen mod belize. I en meget lille og sammenklemt bus. Vi havde laest vi ikke skulle betale noget for at rejse ud af landet eller for at rejse ind i Belize.. Men det skulle vi..! Og hvad goer man saa, naar man ingen penge har overhovedt, og der ingen ATM eller bank er. Vi maatte ydmygt spoerge nogle amerikanere om vi maatte laane nogle penge til at betale med. Det maatte vi heldigvis, og lige saa snart vi stoppede fandt Morten en ATM saa de kunne faa deres penge igen. Vi ankom til Belize city. Det var dog en maerkelig oplevelse. Byen lignede enhver anden Latinamerkiansk storby, men folk her var moerkere, folk lignede bob marley ang. toej og haar, og alt var paa engelsk!! vildt maerkeligt efter vi snart havde rejst rundt i 3 maaneder i spansktalende lande.
Vi broed os dog ikke saerlig meget om byen saa vi tog hurtigt videre mod oen Caya Caulker. En rigtig dykker/backpacker oe, med gader af sand, golfbiler og seafood :) En rigtig chilout oe som vi hurtigt forelskede os i :) Vi fandt et sted at bo, og gik ned til "the split" for at slappe af og bade. The split blev lavet af en orkan, og deler nu oen i 2. Det er ogsaa det eneste sted paa oen hvor der ikke er seagrass de foerste mange meter i strandkanten. 2 dage efter bookede vi en dykkertur til Ho Chan dykkerresevat. Vi sejlede med en sejlbaad derud, og havde 3 stops i alt. Et foer resevatet hvor der var mange smaa fisk, og hvor vi bl.a. saa en masse nurse sharks. Forst svoemmede vi over en som laa og sov nede i et hul i revet. Mia blev lidt bange, og skyndte sig videre "inde den vaagnede":) Men jo mere hun svoemmede vaek fra den, jo flere nurse sharks svoemmede vi over til. Tilsidst blev det for meget for hende. 123 saa var hun naesten over ved baaden. Morten skulle lige tage et par gode billeder af hajerne, og havde aldrig oplevet nogle forsvinde saa hurtigt som Mia. Mia var naermest hurtigere end Michael Phelps
Derudover besoegte vi Shark alley, fyldt med rokker og nurse sharks(det skal lige siges at Mia blev bedre ved 2. stop:)). Derudover saa vi alt lige fra Murraner og baracudaer til hummere.
Paa vejen hjem sad vi med benene udover og slappede af, mens vi saa solen gaa ned i det fjerne. Alt i alt en rigtig god tur.
Dagene efter brugte vi bare paa afslapning. Vi har faet svoemmet og loebet en masse og noed det dejlige tropiske vejr. Endnu uden regn!
Naeste stop paa vores rejse var oprindeligt Mexico, men efter det blevet ground zero for svine-influenzaen droppede vi det. Istedet tager vi til florida hvor der "endnu ikke" er nogle smittede. Her skal vi moede med Trine(Mias veninde) og hendes storsoester. Vi flyver fra Belize City d. 5 maj.

Puno - Nazca - Ica - Lima - Guatemala city

Planen gik ikke helt som forventet, for da vi kom til Puno blev Morten syg. Han laa i sengen det meste af dagen og vi regnede med han havde faaet madforgiftning. Som dagen skred frem fik Mia det ogsaa daarligt saa nu laa vi begge i sengen med feber, prutmave osv. Da vi ikke foelte vi havde tiden til at blive raske paa den naturlige maade ringede vi til laegen som gav os noget medicin. Selvom vi naesten var ovenpaa den naeste dag var planen alligevel oedelagt og vi kunne ikke naa til Bolivia for at se Titicaca soen fra den bolivianske side. Istedet tog vi en tur paa 3 timer paa Los Uros fra den Peruianske side. Det var en flot tur og vi saa en masse oer lavet af siv. Det var en spaendende oplevelse og et godt plaster paa saaret. Da vi ikke havde meget tid tog vi bussen naeste dag fra Puno til Nasca. Det var meningen vi skulle vaere i Nasca kl. 6 om morgenen. Kl. 5 blev vi vaekket af bussens stewardesse, som sagde at vi skulle pakke vores ting sammen. Da bussen stoppede blev vi sat af, som de enestes, i en lille by som vi troede var Nasca. Da vi spurgte en mand, hvor vi var henne og sagde at vi skulle til Nasca, sagde han at vi skulle tage den lokale bus 40 minutter tilbage af den vej vi kom fra. Da vi endelig var i Nasca fandt vi et hostel og indlogerede os. Vi vidste ikke helt hvorfor bussen satte os af i en anden by, om det var fordi bussen var tidligt paa den og vi var sovet over os, eller om de bare havde glemt os. Da vi alligevel var vaagne tog vi ud til lufthavnen for at bestille en flyvetur, saa vi kunne komme ud og se nasca linierne.
Der gik kun 30 min fra vi havde koebt billetterne til vi sad i flyet. Det var et meget lille fly med plads til 4 passagere inklusiv piloten. Morten som har flyskraek tog det meget paent og havde ingen problemer. Det var en flot tur, med en masse bjerge i baggrunden og linierne forneden. Der var masser af tid til at tage billeder, men puha man skulle ikke kigge for meget ned. Flyets vinge var lodret mod jorden mens vi tog billederne saa det var med at have tungen lige i munden. Det var en tur der var pengene vaerd. Da vi kom hjem havde Mia det daarligt efter flyvturen og maatte laegge sig en time. Efter vi havde slappet lidt af, gik vi en tur i byen for at faa lidt morgenmad. Det skal lige siges at det var dejlig varmt i Nasca saa det var helt sikkert noget vi noed efter mange dage med kolde dage og naetter. Vi bestemte os for ikke at sove i Nasca, men at tage en bus direkte videre til Ica. Vi tog bussen kl. 4 og var i Ica kl. 8 om aftenen. Da vi kom kunne vi intet se, men Mias mor havde fundet et laekkert sted udenfor Ica by, som de fleste backpackers tog hen, saa det gjorde vi ogsa. Det var et rigtig laekkert hostel/hotel med laekre vaerelser og en pool. Vi skyndte os op for at klaede om, for at faa en dukkert i den dejlige pool. Da vi vaagende om morgenen undrede det os at der var en masse sandbjerge omkring os. Vi vidste dog godt at der ville vaere sandbjerge for vi kom til Ica for at sandboarde, men vi vidste ikke at vores hotel laa i en oase. Vi havde booket en tur da vi kom til om morgenen. Vi stod op kl. 9(endelig en tur der ikke startede kl. 6 om morgenen:)) og tog afsted. Vi var omkring 6 mennesker som skulle afsted og da vi kom udenfor hotellet stod der den sejeste og sjoveste bil, som skulle koere os igennem sandbjergene. Det var virkelig en sjov tur, ligesom at koere i rutchebane op og ned hele tiden og han gav den gas:) Efter en halv time stopepde han og tog vores boards frem ogsaa var det ellers bare ned af bakkeren. Det var en sjov oplevelse og vi var helt sandet ind da vi var faerdige. Da vi kom hjem skulle vi tjekke ud kl. 12 saa vi pakkede vores ting og lagde os ned til poolen i nogle timer.... (vi kunne desvaerre ikke blive en dag ekstra selvom vi gerne ville)
Vi var heldige at finde en bus billet til Lima paa det rigtig tidspunkt ellers skulle vi have ventet i 3 timer ekstra. kl. 1.30 tog vi bussen til Lima bussen var dog 2 timer forsinket saa vi var der kl. 8 om aftenen. Vi havde ikke booket et hostel i forvejen saa vi vandrede rundt i Miraflores(Limas rige kvarter) for at finde et sted at overnatte. Vi fandt et fint sted og bestemte os for at blive der i 2 naetter.
Dagen efter tog vi paa lidt sightseeing i Lima by og fik set praesident bygningen, stadion, lidt forskellige kirker og byens plads. Ellers saa vi paa en masse butikker og gik en tur ned til kysten for at se havet igen.
Onsdag d. 15 April tog vi flyet kl. 12 til El salvador. Vi landede i El Salvador kl. 3 lokal tid(altsaa kl. 4) der skulle vi vente i 3 timer for at tage det sidste fly til Guatemala. Vi slog bl.a. tiden ihjel ved at kigge paa butikker, spille lidt nintendo wii og spise lidt subway. Turen til Guatemala gik staerkt, det tog 45 minutter. Vi havde booket et hostel i Guatemala, som ville komme og hente os. Efter 10 minutter og de stadig ikke var kommet fandt vi et andet sted hvor vi kunne bo ligesaa billigt men istedet for et rum med 7 andre fik vi et for os selv. Da vi skulle til at gaa ind i taxaen med ham fra det andet selvskab kom en ung fyr hen til os og spurgte om vi var Morten Petersen. Vi kiggede begge paa hinanden... pinligt... men vi blev noedt til at sige at vi troede de havde glemt os og at vi derfor havde fundet noget andet.
Vaerelset vi fik istedet for var bestemt ikke noget at raabe hurra for, men det var fint nok. vi skulle jo bare sove der.
Dog er vi begyndt at blive lidt traet af de spansk talende lande efter saa lang tid. de har meget svaert ved engelsk(ca 1% af alle vi moeder kan engelsk, skulle man tro. Saa de blabre bare loes og kigger derefter dumt paa en) og er meget uhjaelpsomme(de fleste). Det skal ogsaa siges at de er meget daarlige forretningsmennesker og er ret ligeglade med deres kunder. Der er ingen skam i at ringe sammen med veninden eller tjekke nyheder paa nettet naar der staar kunder og venter.
Der er saa mange ting her der er anderledes i Dk og nogle gange kan man godt forstaa at landende ikke fungerer helt optimalt. Det er dog en ogsaa en oplevelse i sig selv selvom det kan vaere haardt og stressende nogle gange. Imorgen(17.april) satser vi paa at fange en bus til Antigua. Det skulle vaere en rigtig flot by omgivet af vulkaner. Ellers er programmet ikke helt planlagt endnu. Dog satser vi paa en flyvetur mere(Guatemale City - Mexico city evt.) for at naa saa meget som muligt.

Planen 5. april - 15 april.

Efter vi kom hjem fra Inca trail har vi brugt 2 - 3 dage paa at slappe af. Vi har kigget lidt rundt i byen, bl.a. set Katedralen, og dens beromte sidste nadvern billed, samt shoppet lidt. Hostelet vi bor paa er ikke noget saerligt, vandet er dog varmt men der er ikke meget af det. men men,..
Planen for det sidste stykke tid i sydamerika lyder saadan: Mandag d. 6 april tager vi inka expressen til Puno. Turen er lidt dyre end med normale busser, men tilgengaeld stopper den ved en masse inkasites undervejs. Saa forhaabentlig bliver turen ikke saa lang. Fra Puna til Copacabana og lake titicaca, hvor vi skal besoege isla del sol, og maaske isla del "maane" :)
Efter lake titicaca tager vi mod nazca og ica. I Nazca skulle der vaere de beromte nazca-linier, men om de er et besoeg vaerd ved vi ikke helt endnu. Derefter Ica hvor en aktivitet som sandbording er populaert. Saa hvis alt gaar efter planen ankommer vi til Lima omkring d 13 - 14 April, og flyver derfra d. 15. Saa tid har vi ikke saa meget af.

Inka Trail - No pain no gain.

Vi kom til Cuzco kl. 8.15 om morgenen og ville tage en taxa til det hotel som vi synes loed bedst. Da vi kom ud fra lufthavenen tog vi som sagt en tax, soed som han var ringede taxamanden til det hostel vi havde bestemt os for, for at hoere om der var flere vaerelser ledige. Efter en lang samtale vendte hn sig om og sagde der ikke var flere vaerelser, men at han kendte et andet godt hotel. Da vi kom hen til hotellet, var det taxamanden der viste osrundt og gav os de papirer som vi skulle skrive under paa. Det var et fint hotel og vi blev der ogsaa, men vi var ikke helt sikker paa om det andet hotel, som vi havde planlagt at tage hen paa var booket.

Dagen i Cuzco brugte vi paa at slappe lidt af og gaa en tur ind til byen. Vi havde en aftale med vores guide kl. 7 om afteen som ville fortaelle os hvordan turen ville foregaa.

Cuzco by er rigtig flot og hyggeligt, med en kaempe plads i midten og en masse smaa sidegader emd butikker og restauranter. Vi fandt en rigtig laekker restaurant hvor vi fik noget dejligt mad. Noget vi virkelig havde savnet. Ellers gik dagen med at finde vandresko til Mia. Det var soendag og der var ikke mange butikker der havde aaben og de faa der var havde ikke vandresko i den rigtige storrelse. Dagen gik og vi fandt ingen vandresko saa det var paa Inca trail i kondisko.

Mia havde dog faaet tilbud et par vandresko af Lene, men havde ikke taget dem med da hun paa det tidspunkt ikke mente det var noedvendigt.

Vores guide Raul kom kl. 7 og forklarede os hvordan det hele hang sammen. Bussen ville komme og hente os den samme nat kl. halv 6 og vi fik et kort over turen.

Mia var dog ret nervoes da turen saa haard ud og da hun var bange faar hun ikke kunne klarer den pga. sygdommen.

Da Raul var gaaet gik vi op paa varelset for at pakke.... stress...

Vi havde saa mange ting vi skulle have med og vi vidste ikke om vi fik en baerer til at tage tingene for os eller om vi skulle baerer dem selv. Morten kiggede paa nettet omkring turen og Mia ringede til bureauet og vi blev enige om at der nok var nogle der tog vores ting.

Det endte med at vi pakke alle tingene i Mias stor rygsaek og Mortens lille rygsaek.

Da vi kom ind i bussen kl. halv. 6 var vi godt traette og vi faldt hurtigt i soevn. Efter omkring 1,5 time i bus kom vi til det sted hvor vi skulle starte vi ahvde koebt regnslag til Morten og 2 vandrestave, som vi blev ret glade for.

Vi var i en gruppe paa omkring 10 personer: 2 fra Irland, 2 fra England,2 fra Amerika og 2 fra Uruguay. Da vi kom og skulle til at starte fandt vi ud af at vi selv skulle baere alle voes ting. Hvis vi skulle have en til at tage vores ting kostede det 20 dollars per dag. Vi besluttede sammen med amerikanerne at dele en portersaa det blev lidt billigere. Den lille porter paa omkring 1.60 cm tog vores soveposer ligunderlag udover det han selv skulle baere. Hver gruppe havde omkring 12 porter som skulle baere vores mad, telt, stole, borde, gas osv. Der var lavet nye regler som loed at porterne kun maatte baere paa omkring 20 kg ellers havde de tidligere baeret paa omkring 30-60 kg. Det skal lige siges at disse protere var meget smaa omkring 1.65 cm og de ikke havde tingene i tasker, de bandt tingene fast sammen ogsaa bare op paa ryggen. Da alle var klar tog vi vores foerste billede ved starten af Inka stien.

* Fakta om Inkastien*

-Laengde: Ca. 44 km

- Pas: 1 pas: 4198 m lang sej stigning fra 2950 m. Turens hardeste straekning.

2 pas: 3998 m. Middelsvaer stigning.

3 pas: 3650m. Herfra lang nedstigning ad Inkatrapper.

Foerste dag skulle vaere den lette dag. Vi gik i et roligt tempo sammen i guppen og fik en masse informationer omkring planter, blomster og inkaerne. Den foerste dag var let hvis man satter den i forhold til dag 2, men den var bestemt ikke let i sig selv og man fik sved paa panden.

Vi gik fra kl. 9 om morgenen til kl. 5 om aftenen. Turen var op og ned af bakke hele tiden. Efter en lille pause sagde vores guide at der ville komme en bakke som var proevelsen paa dag 2. Morten og jeg var overrasket over hvor let bakken var(dag 2 ville ikke vaere et problem)

Efter noget tid saa vi en kaempe lang bakke der gik stejlt opad og man kunne se en masse mennesker der kaempede for at komme op. Puha nu ville dag 2 blive en rigtig haard dag.

Dag vi langt om laene var kommet op af bakken saa vi vores foerste inka sight(Patallaqta= terasseby). Den laa nede i en dag og vi kunne skue over hele byen. Det var et fantastisk syn. Da vi havde taget billeder fortalte vores guide os om byen og dens beliggenhed. Efter guiden havde fortalt os om byen gik vi videre til en andne iInka sight hvor vi kunne kigge os lidt omkring herefter var der frokost som portene havde lavet mens vi havde kigget paa inka bygninger og taget billeder. Det var rigtig laekkert mad. Da vi alle var maette gik turen videre op og ned af bjergenen til vi kom til vores camp. Alle var godt smadret og traette og igen havde porterne sat vores telte op da vi kom saa vi bare knne kravle ind og laegge os:) Der var te kl. 5 med popcorn og kiks herefter skulle vi spise. De fleste gik i seng ved en 8 tiden da det allerede var moerkt kl. 6. Der var utrolig flot at ligge i telt mellem saa store bjerge og bare kunne kigge op paa de mange stjerner. Pladsen hvor vi sov var ikke noget saerligt der var et skur med et toilet. Toiletet var et hul i jorden og man skulle vaere modig hvis man turde gaa derind.

Vi blev vaekket kl. halv 6 om morgenen ikke med mad paa sengen, men te paa soveposen:) Der var morgenmad kl. 6 med pandekager osv. Efter vi havde spist blev vi presenteret for vores portere. Alle porterne sagde deres navn og alder. Der var nogle paa 20 og nogle paa 61. Der er et under at en mad paa 61 kan baere saa meget og stadig have et smil paa laeben mens han gaar op at de stejle bakker.

Puha dag 2 var kommet og vi var alle nervoes. Vores ben var oemme fra i gaar og vi vidste ikke hvad der ventede os. Det skulle vi dog hurtigt finde ud af, for der gik ikke mere end 10 minutter foer vi kom til den foerste stejle bakker ogsaa gik det bare op derfra. Vores guide havde sagt at dag 2 maatte vi gaa i vores eget tempo denne dag skulle vi nemlig ikke se noget vi skulle bare gaa:S

I starten gik vi alle sammen i gruppen, men man kunne hurtigt se hvem der var bjergrytter. Vi havde en dame i vores gruppe paa omkring de 46 aar og 2x aarnene i kilo:) som havde det rigtig haardt. Vi havde heldigvis to guides saa hun gik sammen med den ene flere timer bag os andre.

Morten og Mia havde begge taget dere ipods med og med dem i oererne og en masse snickers gik det staerkt. Der gik dog ikke laenge foer bluserne roeg og t-shirten kun var tilbage.

Konkurence instinktet kom dog hurtigt op i Mia og hun satsede pa at vaere den foerste fra vores gruppe paa oppen. Det var en lang og sej kamp og der var ogsaa mange der var ved at give op paa vejen. Det var omkring 5-6 timer op ad bakke. Der var ikke noget tidspunkt det var flat eller gik ned af. Foerst naar man ramte toppen gik turen stejlt nedaf hvilket ikke var bedre.
Da vi ikke var lngt fra toppen blev det koldt og dugget saa det var paa med bluser og regnslag.(passet hedder Wamiwañusqa= den doede kvindes pas og ligger i 4198 m's hoejde. Navnet skyldes, at man kan se en liggende kvinde paa en af bjergenen)
Morten og Mia kom op paa toppen omkring en halv time foer de andre fra gruppen, det var dog koldt at sidde der og vente paa de andre saa vi vendte snuden nedaf.

Med Mias svage ankler og knae var det en meget ubehagelig oplevelse og Morten maatte vente op til flere gange. Stenene var vaade og stejle g stien var meget smal. Naar man kiggede ud over kanten var der meget langt ned. Det tog omkring 1,5 time at gaa turen ned af bakke med et fald paa 600 meter. Vi kom til vores camp kl. 2 om eftermiddagen nogle senere end andre. Alle var saa smadret og havde saa ondt i benene at der ikke blev lavet meget andet den dag end at ligge i teltet. 2 dagens nat skulle vaere den koldeste det kunne blive under frysepunktet. Morten havde lige koebt ny sovepose som kunne holde til omkring -9 grader, mens Mias kunne tage 5 grader. Da Mia stadig var paa medicin og var bange for at blive syg igen gav Morten hans sovepose til hende, mens han selv pakkede sig rigtig godt ind til den kolde nat.
Det var ikke noget problem at falde i soevn og vi blev igen vaekket kl. halv 6 med varm coca te. Morten havde frosset lidt om natten, mens Mia ikke havde haft nogle problemer undtagen lugten af Mortens sovepose:)

Dag 3 skulle vaere middelsvaer, men ikke saa haard som dag 2. Det var ogsaa denne dag vi skulle se de fleste Inka ruiner. Det startede igen med at vi skulle gaa op op op. Den foerste inka ruin i kom til var (Runkuracay= den runde ruin, som fungerede som opholdssted for rejsende).
Vi fik taget en masse billeder og vore guide fortalte en masse spaendende ting. Herefter var det igen op op til vi kom til toppen hvor vi holdte en lille pause og ventede paa de andre. Her kunne man ogsaa bygge en lille sten pyramide til bjergguderne:) Saa gik turen nedaf igen til vi kom til den anden inka ruin paa 3 dagen(Sayacmarca). Det var utrolig svaert at komme op til denne ruin da trappen op til en var utrolig stejl og smal.
Herefter gik turen ind i taageskoven, som den bliver kaldt fordi der altid er taaget.
Det var en utrolig flot tur hvor man kunne se landskabet aendre sig. Nu kunne man pludselig se bambustraer, mos og en masse vegetation. Her gik vi ogsaa igennem inkaernes tunnel. Det var en lang, men flot tur og vi igen fik fortalt en masse om planterne og hvordan Inkaerne brugte dem. Snart kom vi til den naeste Inkaruin(Phuyupatamarca, som bl.a. byder paa en raekke restaurerede ceremonielle bade). Denne ruin vender mod Machu Picchu. Vejen videre fra ruinen er en nedstigning ad en stejl, men fantastisk godt lavet trappe, der saette laegmusklerne paa nye proevelser. Efter nogle timer kommer vi til trappen inden campen. Klokken er nu 5 og vi har gaaet siden kl. 7 i morges. Vejen skiller og man kan vaelge at gaa ned at trappen til campen eller tage den sidste Inka ruin. Det tager omkring en halv time mere hvis man tager over og se den sidste Inka ruin(intipata). Morten og Mia bestemmer sig for at gaa lidt laenge for at se ruinen sammen med 3 andre fra gruppen. Vi er de eneste paa vejen da det virker som om alle andre er gaaet lige ned til campen. Ved den sidste ruin Intipata var de en fantastisk udsigt, man kunne se udover bjergenen, floden nedenunder og den flotte ruin. Det var en utrolig flot oplevelse.
Da vi havde gaaet rundt og set ruinen var det paa tide at komme tilbage til campen da det var ved at blive moerkt. For at komme vaek fra ruinen skulle man ned at nogle sindsyg stjele trapper. Ens ben rystede og vi troede aldrig vi skulle komme ned igen. Paa vejen ned mod campen stoedte vi paa en kaempe edderkop. Drengene loeb efte den for at faa en masse billeder mens pigerne stod paent og saa paa. Endelig var vi ved campen, sidste dag inden Machu Picchu. det havde vaeret en haard men fantastisk tur som vi ikke vi glemme. Ved denne camp kunne man gaa i bad, koebe drikkelse osv. Porterne havde lavet et fest maaltid for os da det var den sidste dag. Det var utrolig laekkert....
Da vi havde spist var det tid til at sige farvel til porterne da de ikke skulle med den sidste dag til Machu Picchu. Det var ogsaa her vi gav drikkepenge. Efter at have sagt farvel og givet drikkepenge gik de fleste i seng. Morten og Mia, de 2 fra Irland og guiden var ikke traette og tog istedet op til restauranten og fik en lille oel, eller 3, for at fejre turen.
kl. 10.30 gik vi i seng da vi skulle op kl. 4. Da vi vaagende stod det ned i staenger og regnen var begyndt at loebe ind i teltet. Denne morgene blev vi ikke vaekket med te. Vi skulle skynde os at pakke sammen og spise morgenmad saa vi var nogle af de foerste som tog afsted mod Machu P.
Regnen holdte heldigvis hurtigt op, men det var stadig diset saa vi kunne ikke se Machu P fra den foerste udkigspost(sungate) til vores store aergelse. Det tog omkring 2 timer at komme til den kaempe ruin Machu P. Paa vejen lagde vi vores sten som vi havde haft med fra dag 1 ved et cermionelt sted.
Ved den anden udkigspost kunne vi endelig se Machu Picchu som vi alle havde ventet paa. Det var et fantastisk syn!! og der blev skudt en masse billeder af. Efter et kvarter var det paa tide at faa vores rundvising i ruinen. Raul vores guide fortalte og fortalte og det var svaert at holde oejnene aabne efter de 4 lange dage.

Vi har taget en masse billeder af baade turen og ruinerne, men desvaerre er de ikke lige saa gode som hvis man ser det i virkeligheden.