Inka Trail - No pain no gain.

Vi kom til Cuzco kl. 8.15 om morgenen og ville tage en taxa til det hotel som vi synes loed bedst. Da vi kom ud fra lufthavenen tog vi som sagt en tax, soed som han var ringede taxamanden til det hostel vi havde bestemt os for, for at hoere om der var flere vaerelser ledige. Efter en lang samtale vendte hn sig om og sagde der ikke var flere vaerelser, men at han kendte et andet godt hotel. Da vi kom hen til hotellet, var det taxamanden der viste osrundt og gav os de papirer som vi skulle skrive under paa. Det var et fint hotel og vi blev der ogsaa, men vi var ikke helt sikker paa om det andet hotel, som vi havde planlagt at tage hen paa var booket.

Dagen i Cuzco brugte vi paa at slappe lidt af og gaa en tur ind til byen. Vi havde en aftale med vores guide kl. 7 om afteen som ville fortaelle os hvordan turen ville foregaa.

Cuzco by er rigtig flot og hyggeligt, med en kaempe plads i midten og en masse smaa sidegader emd butikker og restauranter. Vi fandt en rigtig laekker restaurant hvor vi fik noget dejligt mad. Noget vi virkelig havde savnet. Ellers gik dagen med at finde vandresko til Mia. Det var soendag og der var ikke mange butikker der havde aaben og de faa der var havde ikke vandresko i den rigtige storrelse. Dagen gik og vi fandt ingen vandresko saa det var paa Inca trail i kondisko.

Mia havde dog faaet tilbud et par vandresko af Lene, men havde ikke taget dem med da hun paa det tidspunkt ikke mente det var noedvendigt.

Vores guide Raul kom kl. 7 og forklarede os hvordan det hele hang sammen. Bussen ville komme og hente os den samme nat kl. halv 6 og vi fik et kort over turen.

Mia var dog ret nervoes da turen saa haard ud og da hun var bange faar hun ikke kunne klarer den pga. sygdommen.

Da Raul var gaaet gik vi op paa varelset for at pakke.... stress...

Vi havde saa mange ting vi skulle have med og vi vidste ikke om vi fik en baerer til at tage tingene for os eller om vi skulle baerer dem selv. Morten kiggede paa nettet omkring turen og Mia ringede til bureauet og vi blev enige om at der nok var nogle der tog vores ting.

Det endte med at vi pakke alle tingene i Mias stor rygsaek og Mortens lille rygsaek.

Da vi kom ind i bussen kl. halv. 6 var vi godt traette og vi faldt hurtigt i soevn. Efter omkring 1,5 time i bus kom vi til det sted hvor vi skulle starte vi ahvde koebt regnslag til Morten og 2 vandrestave, som vi blev ret glade for.

Vi var i en gruppe paa omkring 10 personer: 2 fra Irland, 2 fra England,2 fra Amerika og 2 fra Uruguay. Da vi kom og skulle til at starte fandt vi ud af at vi selv skulle baere alle voes ting. Hvis vi skulle have en til at tage vores ting kostede det 20 dollars per dag. Vi besluttede sammen med amerikanerne at dele en portersaa det blev lidt billigere. Den lille porter paa omkring 1.60 cm tog vores soveposer ligunderlag udover det han selv skulle baere. Hver gruppe havde omkring 12 porter som skulle baere vores mad, telt, stole, borde, gas osv. Der var lavet nye regler som loed at porterne kun maatte baere paa omkring 20 kg ellers havde de tidligere baeret paa omkring 30-60 kg. Det skal lige siges at disse protere var meget smaa omkring 1.65 cm og de ikke havde tingene i tasker, de bandt tingene fast sammen ogsaa bare op paa ryggen. Da alle var klar tog vi vores foerste billede ved starten af Inka stien.

* Fakta om Inkastien*

-Laengde: Ca. 44 km

- Pas: 1 pas: 4198 m lang sej stigning fra 2950 m. Turens hardeste straekning.

2 pas: 3998 m. Middelsvaer stigning.

3 pas: 3650m. Herfra lang nedstigning ad Inkatrapper.

Foerste dag skulle vaere den lette dag. Vi gik i et roligt tempo sammen i guppen og fik en masse informationer omkring planter, blomster og inkaerne. Den foerste dag var let hvis man satter den i forhold til dag 2, men den var bestemt ikke let i sig selv og man fik sved paa panden.

Vi gik fra kl. 9 om morgenen til kl. 5 om aftenen. Turen var op og ned af bakke hele tiden. Efter en lille pause sagde vores guide at der ville komme en bakke som var proevelsen paa dag 2. Morten og jeg var overrasket over hvor let bakken var(dag 2 ville ikke vaere et problem)

Efter noget tid saa vi en kaempe lang bakke der gik stejlt opad og man kunne se en masse mennesker der kaempede for at komme op. Puha nu ville dag 2 blive en rigtig haard dag.

Dag vi langt om laene var kommet op af bakken saa vi vores foerste inka sight(Patallaqta= terasseby). Den laa nede i en dag og vi kunne skue over hele byen. Det var et fantastisk syn. Da vi havde taget billeder fortalte vores guide os om byen og dens beliggenhed. Efter guiden havde fortalt os om byen gik vi videre til en andne iInka sight hvor vi kunne kigge os lidt omkring herefter var der frokost som portene havde lavet mens vi havde kigget paa inka bygninger og taget billeder. Det var rigtig laekkert mad. Da vi alle var maette gik turen videre op og ned af bjergenen til vi kom til vores camp. Alle var godt smadret og traette og igen havde porterne sat vores telte op da vi kom saa vi bare knne kravle ind og laegge os:) Der var te kl. 5 med popcorn og kiks herefter skulle vi spise. De fleste gik i seng ved en 8 tiden da det allerede var moerkt kl. 6. Der var utrolig flot at ligge i telt mellem saa store bjerge og bare kunne kigge op paa de mange stjerner. Pladsen hvor vi sov var ikke noget saerligt der var et skur med et toilet. Toiletet var et hul i jorden og man skulle vaere modig hvis man turde gaa derind.

Vi blev vaekket kl. halv 6 om morgenen ikke med mad paa sengen, men te paa soveposen:) Der var morgenmad kl. 6 med pandekager osv. Efter vi havde spist blev vi presenteret for vores portere. Alle porterne sagde deres navn og alder. Der var nogle paa 20 og nogle paa 61. Der er et under at en mad paa 61 kan baere saa meget og stadig have et smil paa laeben mens han gaar op at de stejle bakker.

Puha dag 2 var kommet og vi var alle nervoes. Vores ben var oemme fra i gaar og vi vidste ikke hvad der ventede os. Det skulle vi dog hurtigt finde ud af, for der gik ikke mere end 10 minutter foer vi kom til den foerste stejle bakker ogsaa gik det bare op derfra. Vores guide havde sagt at dag 2 maatte vi gaa i vores eget tempo denne dag skulle vi nemlig ikke se noget vi skulle bare gaa:S

I starten gik vi alle sammen i gruppen, men man kunne hurtigt se hvem der var bjergrytter. Vi havde en dame i vores gruppe paa omkring de 46 aar og 2x aarnene i kilo:) som havde det rigtig haardt. Vi havde heldigvis to guides saa hun gik sammen med den ene flere timer bag os andre.

Morten og Mia havde begge taget dere ipods med og med dem i oererne og en masse snickers gik det staerkt. Der gik dog ikke laenge foer bluserne roeg og t-shirten kun var tilbage.

Konkurence instinktet kom dog hurtigt op i Mia og hun satsede pa at vaere den foerste fra vores gruppe paa oppen. Det var en lang og sej kamp og der var ogsaa mange der var ved at give op paa vejen. Det var omkring 5-6 timer op ad bakke. Der var ikke noget tidspunkt det var flat eller gik ned af. Foerst naar man ramte toppen gik turen stejlt nedaf hvilket ikke var bedre.
Da vi ikke var lngt fra toppen blev det koldt og dugget saa det var paa med bluser og regnslag.(passet hedder Wamiwañusqa= den doede kvindes pas og ligger i 4198 m's hoejde. Navnet skyldes, at man kan se en liggende kvinde paa en af bjergenen)
Morten og Mia kom op paa toppen omkring en halv time foer de andre fra gruppen, det var dog koldt at sidde der og vente paa de andre saa vi vendte snuden nedaf.

Med Mias svage ankler og knae var det en meget ubehagelig oplevelse og Morten maatte vente op til flere gange. Stenene var vaade og stejle g stien var meget smal. Naar man kiggede ud over kanten var der meget langt ned. Det tog omkring 1,5 time at gaa turen ned af bakke med et fald paa 600 meter. Vi kom til vores camp kl. 2 om eftermiddagen nogle senere end andre. Alle var saa smadret og havde saa ondt i benene at der ikke blev lavet meget andet den dag end at ligge i teltet. 2 dagens nat skulle vaere den koldeste det kunne blive under frysepunktet. Morten havde lige koebt ny sovepose som kunne holde til omkring -9 grader, mens Mias kunne tage 5 grader. Da Mia stadig var paa medicin og var bange for at blive syg igen gav Morten hans sovepose til hende, mens han selv pakkede sig rigtig godt ind til den kolde nat.
Det var ikke noget problem at falde i soevn og vi blev igen vaekket kl. halv 6 med varm coca te. Morten havde frosset lidt om natten, mens Mia ikke havde haft nogle problemer undtagen lugten af Mortens sovepose:)

Dag 3 skulle vaere middelsvaer, men ikke saa haard som dag 2. Det var ogsaa denne dag vi skulle se de fleste Inka ruiner. Det startede igen med at vi skulle gaa op op op. Den foerste inka ruin i kom til var (Runkuracay= den runde ruin, som fungerede som opholdssted for rejsende).
Vi fik taget en masse billeder og vore guide fortalte en masse spaendende ting. Herefter var det igen op op til vi kom til toppen hvor vi holdte en lille pause og ventede paa de andre. Her kunne man ogsaa bygge en lille sten pyramide til bjergguderne:) Saa gik turen nedaf igen til vi kom til den anden inka ruin paa 3 dagen(Sayacmarca). Det var utrolig svaert at komme op til denne ruin da trappen op til en var utrolig stejl og smal.
Herefter gik turen ind i taageskoven, som den bliver kaldt fordi der altid er taaget.
Det var en utrolig flot tur hvor man kunne se landskabet aendre sig. Nu kunne man pludselig se bambustraer, mos og en masse vegetation. Her gik vi ogsaa igennem inkaernes tunnel. Det var en lang, men flot tur og vi igen fik fortalt en masse om planterne og hvordan Inkaerne brugte dem. Snart kom vi til den naeste Inkaruin(Phuyupatamarca, som bl.a. byder paa en raekke restaurerede ceremonielle bade). Denne ruin vender mod Machu Picchu. Vejen videre fra ruinen er en nedstigning ad en stejl, men fantastisk godt lavet trappe, der saette laegmusklerne paa nye proevelser. Efter nogle timer kommer vi til trappen inden campen. Klokken er nu 5 og vi har gaaet siden kl. 7 i morges. Vejen skiller og man kan vaelge at gaa ned at trappen til campen eller tage den sidste Inka ruin. Det tager omkring en halv time mere hvis man tager over og se den sidste Inka ruin(intipata). Morten og Mia bestemmer sig for at gaa lidt laenge for at se ruinen sammen med 3 andre fra gruppen. Vi er de eneste paa vejen da det virker som om alle andre er gaaet lige ned til campen. Ved den sidste ruin Intipata var de en fantastisk udsigt, man kunne se udover bjergenen, floden nedenunder og den flotte ruin. Det var en utrolig flot oplevelse.
Da vi havde gaaet rundt og set ruinen var det paa tide at komme tilbage til campen da det var ved at blive moerkt. For at komme vaek fra ruinen skulle man ned at nogle sindsyg stjele trapper. Ens ben rystede og vi troede aldrig vi skulle komme ned igen. Paa vejen ned mod campen stoedte vi paa en kaempe edderkop. Drengene loeb efte den for at faa en masse billeder mens pigerne stod paent og saa paa. Endelig var vi ved campen, sidste dag inden Machu Picchu. det havde vaeret en haard men fantastisk tur som vi ikke vi glemme. Ved denne camp kunne man gaa i bad, koebe drikkelse osv. Porterne havde lavet et fest maaltid for os da det var den sidste dag. Det var utrolig laekkert....
Da vi havde spist var det tid til at sige farvel til porterne da de ikke skulle med den sidste dag til Machu Picchu. Det var ogsaa her vi gav drikkepenge. Efter at have sagt farvel og givet drikkepenge gik de fleste i seng. Morten og Mia, de 2 fra Irland og guiden var ikke traette og tog istedet op til restauranten og fik en lille oel, eller 3, for at fejre turen.
kl. 10.30 gik vi i seng da vi skulle op kl. 4. Da vi vaagende stod det ned i staenger og regnen var begyndt at loebe ind i teltet. Denne morgene blev vi ikke vaekket med te. Vi skulle skynde os at pakke sammen og spise morgenmad saa vi var nogle af de foerste som tog afsted mod Machu P.
Regnen holdte heldigvis hurtigt op, men det var stadig diset saa vi kunne ikke se Machu P fra den foerste udkigspost(sungate) til vores store aergelse. Det tog omkring 2 timer at komme til den kaempe ruin Machu P. Paa vejen lagde vi vores sten som vi havde haft med fra dag 1 ved et cermionelt sted.
Ved den anden udkigspost kunne vi endelig se Machu Picchu som vi alle havde ventet paa. Det var et fantastisk syn!! og der blev skudt en masse billeder af. Efter et kvarter var det paa tide at faa vores rundvising i ruinen. Raul vores guide fortalte og fortalte og det var svaert at holde oejnene aabne efter de 4 lange dage.

Vi har taget en masse billeder af baade turen og ruinerne, men desvaerre er de ikke lige saa gode som hvis man ser det i virkeligheden.