Belize City - Miami - Washington DC

Vi stod op kl. 5 om morgenen da vi skulle med baaden kl. 6.30. Vi fik pakket alle vores ting sammen og var klar til at tage til:"The land of opportunities". Det tog omkring 1 time med baaden fra Cayer Caulker til Belize City. Da vi kom splittede vi en taxa med 3 andre turister som ogsaa skulle til lufthavnen. En af turisterne var i godt humoer og betalte vores billetter saa der sparede vi lige 100 kr:) det er dejligt at rejse med nogle der er lidt aeldre, det er ikke foerste gang vi oplever de er gavmilde ved saadan nogle unge rejsende som os:)
Vi kom til lufthavnen kl. 8 og vi skulle foerst flyve kl. 11.25. Vi fik kigget os lidt omkring selvom lufthavnen i Belize er meget lille. Vi fik ogsaa betalt Tax Fee som de dyrker meget i Syd og Mellem Amerika. Det kostede os lige 80 dollars tilsammen. Da vi fandt ud af vi skulle betale tax haevede vi nogle Belizian dollars. Da vi saa kom hen for at betale tog de kun imod US dollars... I deres eget land??... De har et sjovt penge system i Belize de bruger baade deres egne penge og US dollars. De bruger ikke nogle bank vekslekurser forholdet er bare 1:2. Hvis man betaler med en stor seddel faar man baade lidt US dollars og BZ dollars tilbage. Naa men vi maatte saa tilbage for at faa alle vores BZ dollars vekslet til US for at tage tilbage og betale vores Tax. Vi kom hurtigt ind i flyvet og var paa vej til Miami. Det var en utrolig dejligt tur med klar himmel saa vi baade kunne se Cuba og det lyseblaa vand ved Key west paa vejen. Vi kom kl. 3 om eftermiddagen og var lidt urolige omkring vores visum og indrejse i landet. Vi fandt hurtigt ud af at USa ikke er det nemmeste eller venligste land at komme ind i. For det foerste tager det enorm lang tid at komme igennem diverse sikkerheds checkpoints. Foerste stop var der hvor vi skulle have vores indrejse stempel. Der skulle vi svare paa en masse spoergsmaal ligefra hvor vi kom fra til hvor vi ville bo. Derudover skulle vi give aftryk af alle 10 fingre. Vi kom let igennem og der var ingen problemer med vores visum. Men men men.. da vi skulle igennem "department of homeland security" kunne Morten ikke komme igennem. Da vi ikke vidste hvor vi skulle bo valgte Morten ikke at skrive nogen adresse mens Mia bare skrev Miami. Da han kom hen til den flabede politibetjent og proevede at forklare situationen blev han moedt med en uhoeflig attitude. Han belv ved med at raabe Morten ind i hovedet som baade foelte sig utilpas og presset. "Hvor skal du bo? du skal bo et sted? hvor skal du bo". Da Morten stadig proevde at forklare ham hvordan det stod til blev han sendt bag i koeen igen:" du kan komme tilbage naar du har udfyldt feltet". Mia som allerede var gaaet igennem ville gaa tilbage for at hoere hvad der foregik. Da hun var paa vej tilbage blev hun stoppet af en betjent som spurgte hende hvor hun skulle hen. Der var ikke meget venlighed at komme efter og hun blev sendt videre med en ironisk kommentar: "Vi sender din kaereste i faengsel" Mia kiggede paa ham og sagde: "det er ikke sjovt", mens hun gik videre. Morten fik lov til at komme forrest i koeen. Denne gang sad der en ny mand og han ville igen vide hvor Morten skulle bo. Morten blev saa irriteret at han bare skrev New York og gik videre ogsaa blev han godtkendt??
De har godt styr paa os, Mia er i Miami, Morten er i New York... men vi befinder os i Washington!!
Efter den lille episode tog vi en shuttel bus til vores hostel, som laa lige midt i centrum.
Miami var lige som vi havde forstillet os med palmer, store biler, hvide skyskrapere og masser af sol:)
Vi fandt vores hostel som var billigt i forhold til andre hostels og beliggenheden, men dyrt i forhold til Syd og Mellem Amerika. Resten af dagen af dagen brugte vi paa at gaa rundt i byen og kigge os lidt omkring. Vi blev begge to enige om at her var ikke helt daarligt:) Dagen efter skulle vi dog tidligt op da vi skulle flyve til Washington DC kl. 9.40 om morgenen. Da vi havde set hvor stor lufthavnen var ville vi gerne afsted i god tid. Mia delte vaerelse med nogle fyre(de eneste to seng der var tilbage var i hver sit rum), som havde lejet en bil og skulle naa et fly kl. 8 dagen efter. Vi var saa heldige at vi kunne faa et lift ogsaa sparede vi de penge(minimum 32 dollars)
Flyturen til Washington var haard og der var meget turbulens, men vi klarede den. Da vi kom til Ronald Reagan lufthavnen stod det ned i stive staenger. Vi havde fundet ud af hvor vi ville bo og tog metroen derud. Da vi stod af ved vores stop var vi de eneste hvide. Ikke for at vaere doemmende, men vi antog at vi var i et BAD NEIGHBORHOOD! Saa vi tog metoen tilbage til byen. Det foerste hostel vi fandt kostede 45 dollars per person!! Mia var ved at falde ned af stolen og forslog enda at vi gerne ville dele en seng hvis det var muligt. Der var ingen diskussion og vi tog videre. Det regnede, vi var traette og havde ikke faaet noget at spise siden kl. 6 om morgenen saa humoeret var ikke i top. Vi ledte i en time efter et andet hostel indtil vi gav op og tog tilbage til det andet hostel. Vi betalte de 45 dollars hver og fik hver vores vaereslse. Det er anden gang vi stoeder paa et hostel her i Amerika hvor der er pige og drenge vaerelser... lidt traels... hvem skal have vaekkeuret??:) og kan man stole paa at den anden kommer op??
Hostelet laa heldigvis lige i centrum af washington(10min gang til det hvide hus og 15 min til The National Mall, og nej det er ikke et indkoebscenter som Mia troede. Det er der hvor alle de amerikanske monumenter staar f.eks. Lincoln, Vietnam and - Korean veterans memorial osv.)saa vi brugte dagen paa at se os lidt omkring. Washington var meget anderledes end Miami her er flok mere sufistikerede. Vi fik hurtigt et indtryk af at dette er en by hvor der bliver taget vigtige beslutninger og at her bor en masse vigtige personer. Det har vi bl.a. oplevet to gange. Store hovedegader bliver spaerret af, en masse politibiler koere igennem gaden efterfulgt af en masse identiske sortebiler med tonede ruder. Naar vi spurgte politiet hvad der skete ville de ikke sige hvilken person\personer som kom til byen.
Da vi kun har 3 dage her i Washington bliver vi noedt til at bruge tiden fornuftigt. Den foerste dag saa vi det hvide hus, alle de store monumenter og et museum, som var utrolig spaendende det havde bl.a. Imax. Imax er hvor man viser en film i 3D. Man faar nogle briller paa som goer at det hele foelels virkligt.
Vi tog afsted fra hostelet kl. 10 om morgenen og var tilbage kl.8 saa det havde vaeret en god lang dag. Da hostelet var booket for det naeste lange stykke tid blev vi noedt til at finde et der laa ude for centrum. Her igen er vi delt op i et pige og et drenge rum. Her er dog rigtig hyggeligt og taet paa et dejlig stort indkoebscenter og Wendys;)