Sao Paulo

Saa er vores fire dage i Sao Paulo naesten overstaaet, og vi har rigtig hygget os, her i brasiliens mest kulturelle by. Efter vi fik flyttet vores ting over til hotel Rojas, som ligger lige i centrum, kom der ro paa tingene. Vi kunne nu begynde vores sightseing i byen. Foerste dag tog vi op i ¨Torre tower¨ som er byens svar paa Empire state building. En rigtig hoej skyskraper, placeret lige i centrum. Derfra kunne man skue udover byens hav af skyskrapere. Vi havde aldrig set noget ligende. I forhold til nogle af de storbyer rundt om i verden vi har besoegt kan ingen af dem maale sig med Sao Paulo. Traditionelle storbyer i Europa er skyskraperne samlet i centrum, men her i Sao Paulo er der skyskrapere saa langt oejet raekker. Efter det flotte syn, tog vi metroen til Liberdade, som er verdens stoerste japanske bydel uden for Japan. Det var sjovt at se hvordan gaderne skiftede fra brasilianske til japanske med japansk lygter, japanere, sushi restauranter og i supermarkederne var der hylder med nudler, sojasovs og chips med reje smag. Efter en ¨stroll¨ rundt i byens gader og lidt japansk mad, tog vi til byens moderne kunst museum. Det var ikke lige os, men heldigvis var det billigt. Derefter tog vi hjem for at hvile foedderne. Vi naade ikke engang at komme op paa hotelvaerelset, da vi havde hoert fra Matin(en af Mortens venner), at backstreet boys var i byen. Det loed vildt godt, saa det skulle vi selvfoelgelig se. Receptionisten fortalte at spillestedet ikke var langt vaek og at billetlugen lukkede kl. 20.00. Kl 17.00 tog vi en taxi mod Creditcard Hall for at koebe billetter. Planen var vi lige hurtigt skulle derud ogsaa hjem igen.. Meen saadan gik det ik´ helt! Vi kom lige ud i myldertrafikken, og en bilkoe i en by med 6mil biler kan vaere ret lang fandt vi ud af. Ikke nok med at vi sad og stenede i en bilkoe braendte taxien pludselig sammen. Taxamanden maatte ud og skubbe mens Morten naegtede at staa ud af bilen og hjaelpe fordi vi var paa en 4 sporet motorvej. Han kaldte paa nogle drenge som gik og slaenderede hen af noedsporet og de hjalp os ind til siden. Manden som ikke snakkede hverken spansk eller engelsk ringede efter en ny taxa til os. Tiden gik og moerket begyndte at falde over den store by. Der var saa meget trafik at Mia troede at vi skulle vente i lang tid derude, hvilket hun slet ikke broed sig om.
Endelig kom der en ny taxa, som tog os hen til hallen der var klokken ogsaa kun halv 8. Det er lige en tur til Horsens og hjem igen, dog var vores tur kun 30 km. I foert klipklapper, rimelig svedigt toej, ryksaekken fyldt med diverse ting bl.a. Lonely planet(rimelig tyk bog) og katten med pas i Morten boxeshorts:) var vi klar til koncert.
Det var en rigtig god aften, med en masse gode hits fra den sene folkeskoletid.
Dagen efter sov vi laenge og besluttede at tage ud til det kendte slangeinstitut her i Sao Paulo med 700 forskellig slangearter. Herefter planlagde vi vores videre faerd til Pantanal.